Foråret er på vej

Dagene er nu tydeligt blevet længere, og der er godt gang i fuglesangen, når jeg står op om morgenen. Det er skønt, for det betyder, at foråret er på vej – eller jo rent faktisk så småt er i gang.

Et sikkert tegn på, at foråret er kommet, er når man kan få nye årsarter på en helt almindelig handletur. Det skete for mig i søndags (d. 19. marts), da to Hvide Vipstjerter pludselig kom flyvende ved Føtex. Årsart #105 og en art, der altid bringer glæde, når den begynder at dukke op i det tidlige forår.

Samme dag besluttede Charlotte og jeg os for at tage på tur i Bøtø Skoven. Det var længe siden vi havde været på stedet, som har en helt særlig plads i vores hjerter. Rygsækken blev pakket med kaffe og chokoladekiks, og vi havde bærerygsæk med til Lærke, når de små ben blev trætte.

Vi har et særligt pausested, som vi tit er stoppet ved, så her blev picnictæppet slået ud og kaffen fundet frem.

Der var godt gang i fuglene i de tilstødende nåletræer, og jeg fik hurtigt registreret nye årsarter i form af Sortmejse (#106), Træløber (#107) og Gransanger (#108). Jeg synes dog også jeg hørte noget, der lød som Rødtoppet Fuglekonge, så jeg gik lidt ind i skoven for at undersøge det nærmere. Lidt efter fandt jeg ganske rigtigt en lækker Rødtoppet Fuglekonge, som sad og sang fint fra en gren. Årsart #109. Charlotte har aldrig set Rødtoppet Fuglekonge før, så hun stødte hurtigt til, og det lykkedes hende heldigvis at få den set. Fedt nok! Der var som minimum to fugle, men muligvis flere.

Derefter gik vi videre igennem skoven og endte ude ved vandet, som så helt magisk ud denne dag. Jeg fandt en enkelt Rødstrubet Lom og vi fik hørt Sortændernes søde små kald.

I weekenden blev der fundet en flok på lidt over 30 Dværggæs ved Roden Fed. Det er en tilbagevendende flok, som er blevet fundet på stedet hvert år siden 2016. Efter meldingen kom ud, gik jeg lidt og summede over det, og besluttede mig derefter for at se, om jeg kunne få presset en eftermiddagstur ind i løbet af ugen. Det kunne heldigvis lade sig gøre i dag (onsdag d. 22. marts), så jeg tog fri fra arbejde kl. 15 for at tage til Roden Fed. Jeg har kun set Dværggås en enkelt gang før i mit liv i 2018, og jeg har aldrig været ved Roden Fed før. Jeg havde skrevet til min ven Simon om tips til parkering, og han anbefalede at parkere i nordenden af skoven (Enghavevej), og så gå ind af en låge til skoven der.

Jeg ankom omkring kl. 15.30 i stille regnvejr og var kort efter på vej ind i skoven, imens jeg kunne høre årets første Sangdrossel synge sin fine sang (årsart #110). Jeg kunne se på DOFbasen, at der havde været folk på stedet uden at finde gæssene de to seneste dage, så jeg havde ikke de store forventninger til turen. Jeg fandt en større sti i skoven og fulgte den et godt stykke, før den delte sig, hvor jeg gik mod venstre ud mod strandengen. Yderligere et stykke vej efter, ankom jeg til skovbrynet, og kunne spejde ud over den sydlige del af Roden Fed. Her var der umiddelbart ingen tegn på gæs, men jeg fandt en Sølvhejre og 4 Havørne, som stod på strandengen. Gad vide om det var et godt tegn, når man leder efter gæs?

Efter at have scannet rundt begav jeg mig langs skovbrynet mod nord, men nåede kun omkring 100 meter, da en flok gæs pludseligt lettede ude ved kysten. Det kunne meget vel være Dværggæs, så jeg prøvede febrilsk at få sat teleskopet op og samtidig finde et hul i bevoksningen, hvor jeg kunne kigge ud. Heldigvis cirklede flokken rundt og valgte at lande efter kort tid i strandkanten. Så kunne jeg lige få lidt ro på, og finde et godt sted til teleskopet. Gæssene stod et godt stykke ude, men jeg var dog ikke i tvivl om, at der var tale om flokken af Dværggæs. Så var de her altså stadig! Årsart #111. Jeg brugte en del tid på at stå og observere gæssene og kunne konstatere, at blissen var stor og nåede helt op på panden, næbbet var kort og fint, og at der med god vilje kunne ses en gul øjenring (som dog slet ikke var så tydelig som jeg huskede den på fuglen fra 2018).

Flokken var var rimelig bevægelig og forsvandt ofte blandt tuer, imens de fouragerede lystigt. Jeg talte 24, men der har helt sikkert været fugle, jeg ikke kunne se. Derudover kom yderligere 2 fugle flyvende, og stillede sig kortvarigt en del tættere på mig. Her kunne jeg bedre se den fine gule øjenring.

Godt tilfreds med oplevelsen valgte jeg at pakke grejet sammen og begive mig den halvlange tur på vej tilbage til bilen. Dejligt, at der nu er lys nok til, at jeg kan begynde at få nogle korte eftermiddagsture 😊.