Først og fremmest: Velkommen til og tusind tak for, at du kigger forbi min blog. Hvis du vil læse lidt om siden, vil jeg anbefale dig at gå til siden “Om Fuglefeber.dk”. Og hvis du vil vide lidt om mig, kan du gå til siden “Om mig”.

Nårh, men her i mit første blogindlæg vil jeg prøve at lave en kort opsummering af fugleoplevelserne i 2020 samt en optakt til fugleåret 2021.

I slutningen af 2020 havde jeg virkelig meget lyst til (og brug for) at komme ud og se på fugle, og jeg greb hver en chance, jeg havde for at komme af sted. Alt i alt havde året fuglemæssigt været fantastisk. Jeg havde set en del nye arter – og kommet over 200 livsarter – heriblandt arter, jeg længe gerne ville se som f.eks. slørugle, skestork, blåhals og mosehornugle. Jeg havde set nye fuglesteder i Danmark – blandt andet Vejlerne og områderne på Nordfyn. Og jeg havde set i alt 180 årsarter, hvilket er det højeste antal for mig, siden jeg startede fuglekiggeriet for 5 år siden (i 2015). Så selvom garvede fuglekiggere sikkert ikke løfter så meget som et øjenbrynshår over ovenstående, så var det et fantastisk fugleår for mig, og fuglefeberen rasede mere end nogensinde.

Derfor gik jeg også imod 2021 med ambitionen om at give den max gas. Jeg elsker at sætte mig selv mål, og derfor blev følgende mål sat for 2021:

1) Jeg skal nå over 100 fuglearter i januar.

2) Jeg skal nå over 200 fuglearter i 2021.

3) Jeg skal prioritere fuglekiggeriet og give mig selv lov til at tage af sted, lige så snart jeg har lyst. I år bliver de huslige pligter og haven (som jeg ellers nyder meget) nedprioriteret.

Og sådan gik jeg altså ind i 2021. Med fuglefeberen rasende og 365 potentielle fugleture forude…

Vejlerne i april med Charlotte og mine forældre var en af de store fugleoplevelser i 2020.