I søndags (d. 29. august) gik jeg sidst på eftermiddagen og var lidt bombet i hovedet og en smule træt og vidste ikke helt, hvad jeg egentlig havde lyst til. Jeg besluttede mig lidt spontant for at tage en lille aftentur til Kalløgrå og fik hurtigt pakket grejet ned, og så var jeg ellers afsted.
Jeg ankom kl. 17 og foruden den tiltrængte zen-tilstand, som en fugletur ofte giver mig, havde jeg et helt klart mål med turen: Jeg skulle finde en kærløber.
Jeg har de seneste uger kigget intenst efter den lille fine vadefugl på mine ture, men det er ikke lykkedes mig at finde én. Jeg har kun én gang før set kærløber, så den stod højt på listen over arter, jeg gerne ville møde igen. Der har løbende været meldinger om både en og to fugle ved Kalløgrå, så jeg tænkte, at chancen burde være udmærket.
Jeg startede ved vigen, men der var højvande og derfor stort set ingen fugle, så jeg gik bare langs vandet i et roligt tempo. Pludselig så jeg en fiskeørn komme flyvende over vandet direkte mod mig, og jeg nåede lige at få sat teleskopet fra mig og skudt lidt billeder af fuglen, imens den fløj tæt forbi mig og fortsatte over området. Fed start på turen!
I området, hvor fjordvandet rammer kysten, var der en del meget bevægelige vadefugle, som virkede meget urolige og fløj lidt frem og tilbage for kun at stille sig kortvarigt. Jeg kunne se både hvidklirer og almindelige ryler, men da fuglene var så urolige og ofte bevægede sig hen i områder, jeg ikke kunne se, nåede jeg at tænke, at hvis der skulle være en enkelt kærløber iblandt dem, var det ikke sikkert, at jeg ville kunne finde den. Det lykkedes mig dog at finde en anden ny årsart (# 213), da der pludselig stod to fine stenvendere i en lille flok, som havde stillet sig på kort afstand fra mig. De var dog også hurtigt væk igen.
Efter at have stået lidt tid, hvor flokken virkede til at være forsvundet helt, bevægede jeg mig op mod fugletårnet, imens jeg kiggede ud over de lavvandede søer. Jeg fandt hurtigt en flok på fem dværgryler, som var på en fornuftig afstand, så jeg virkelig kunne beundre de fine små vadefugle med deres flotte hvide rygstriber.
Jeg gik lidt længere hen og fandt en flok almindelige ryler, som stod og hvilede, og pludselig fik jeg øje på en aktiv fugl iblandt dem, der virkelig godt kunne ligne en kærløber! Jeg fik fokuseret på fuglen, som heldigvis gik og fouragerede stille og roligt og derfor var tydelig at se forskellige kendetegn på. Jeg kunne derfor konstatere, at der var tale om en fugl, som var en smule mindre end almindelig ryle, med helt hvid bug, mørkere ryg og tydelige striber på både ryg og isse. Jeg var derfor ikke længere i tvivl om, at der var tale om en kærløber (årsart # 214). Sådan!
Efter at have beundret fuglen lidt tid og glædet mig over to nye årsarter, bevægede jeg mig op i tårnet for at få en bedre vinkel på kærløberen. Jeg genfandt den rimelig hurtigt og kunne følge den et stykke tid, før den forsvandt bag nogle sivtotter.
Der var dog masser af andre ting at kigge på, da det bare var en af de dage, hvor der hele tiden var fugle, der fløj til og fra området. Pludselig sad der en fin stenpikker på en pæl lige foran tårnet, og der var også en flok på fire gule vipstjerter, der fouragerede på græsset lige foran mig.
I den lille sø ved siden af tårnet svømmede en fin lille lappedykker rundt og dykkede med jævne mellemrum.
Der var en halvstor flok af almindelige ryler og lidt krumnæbbede ryler, som fløj rundt ude ved søen, og jeg scannede dem jævnligt igennem for at genfinde kærløberen – dog uden held. Lige pludselig så jeg dog to fugle stå lidt alene på det samme sted, som jeg fandt kærløberen første gang, og det viste sig at være to kærløbere! Virkelig en fed oplevelse.
Som sagt var det en tur, hvor der hele tiden skete et eller andet, og pludselig kom der en rørhøg flyvende, som fik skræmt alle vadefuglene op. Den satte sig kortvarigt på græsset, før den fløj videre i jagten efter mad.
Der nåede kun lige at falde ro på fuglene, før en vandrefalk lige pludselig kom flyvende fra venstre med kurs over den rektangulære sø, man kan se fra tårnet ud mod vigen. Jeg kunne følge den hurtige fugl, som skræmte alt, der nåede at opdage den, inden den vendte 180 grader og fløj mod den lavvandede sø foran fugletårnet igen. Her satte den sig også på græsset, så jeg kunne nå at beundre den i godt ti minutter, inden den blev opdaget af nogle aggressive fjordterner, der fik jaget den på flugt.
Den fløj videre i høj fart og prøvede at jage nogle stære undervejs, men det så ikke ud til at den lykkedes med jagten.
Lige netop stære var der også en større flok af i området, og de besluttede sig for et fællesbad i den store sø. Der er nok en fin chance for mini-sort sol i området den kommende tid. Det har jeg oplevet en del gange før.
I den store sø var der også en mindre flok hvidklirer, som lige fik tanket lidt op inden nattens løb.
Jeg var ved at være mæt på oplevelser, og lyset var så småt ved at svinde, så jeg bevægede mig tilbage mod bilen. Jeg nåede dog lige at få lidt mere action, da jeg studsede over en håndværkerbil med trailer, som var kørt helt ned til rørskoven ad en grusvej ca. 300 meter længere henne ad kysten. Der gik en mand og læssede nogle ting af traileren, hvilket jeg fandt lidt underligt. Jeg tænkte dog, at han måske var ved at bygge en form for jagtskjul. Kort efter fandt han dog en gasbrænder frem og satte ild til det hele! Jeg skyndte mig at tage lidt billeder af både ham, firmabil, trailer og ildebrand, inden han kørte fra de ca. to meter høje flammer i rørskoven! Jeg ringede derefter 112, som virkelig tog sagen seriøst, og jeg nåede både at snakke med alarmcentralen, politiet og Falck, og ti minutter efter kom en indsatsleder kørende og snakkede kort med mig, inden han kørte i retning af ilden. Jeg var i dialog med politiet de næste timer, og de fortalte, at de hurtigt havde fået fat i synderen og slukket branden. Dermed sluttede en på mange måder uforglemmelig tur!
Skriv et svar