Jeg deltog i boligbirding i foråret, men kunne ikke rigtig motivere mig selv til at deltage igen i efterårssæsonen. Jeg tror mest, det bliver en forårsaktivitet for mig, hvor man kan starte om vinteren med de mange hyggelige fugle ved foderbrættet. Der er dog alligevel kommet nogle nye arter på matrikellisten.
Den første er lidt speciel, for det er husskade, som ud fra boligbirding-resultaterne at dømme er én af de mest almindelige fugle i folks haver. Men vi har simpelthen aldrig set den i de fire år, vi har boet her, før der forleden dag pludselig kom én flyvende over huset. Der gik ikke mange dage, før jeg kunne notere endnu en ny matrikelart, da en rigtig fin grå fluesnapper pludselig sad og hyggede sig ude på en af vores havestole. Jeg nåede desværre ikke at få et billede af den. Og her i weekenden nåede matrikellisten så nye højder, da jeg fik en af de fugle, som jeg tit har gået og spejdet længselsfuldt op i luften efter uden rigtig at tro på, at jeg ville se den: Hvid stork – og så endda to af dem! Efter en hyggelig formiddag i lørdags (4. september) med min svoger og svigerforældre med kanoer på Maribo Sø, hvor vi for resten så rovterne, fiskeørn og sølvhejre, var vi landet i solskinnet på vores terrasse med en is i hånden. Pludselig fangede mit øje to store fugle i luften, som jeg ikke rigtig syntes lignede nogle af de andre fugle, jeg ser fra tid til anden fra matriklen (havørn, trane, fiskehejre), så jeg skyndte mig ind og hentede kikkerten, og ganske rigtigt var der tale om to hvide storke! Helt fantastisk.
Vi kunne alle sammen beundre storkene, som red på termikken et stykke tid, inden de forsvandt mod vest. Men der gik ikke længe før svigermor fik øje på dem igen – denne gang på vej mod øst og lige over vores hus. Det var et lækkert ekstranummer!
Søndag (5. september) tog Charlotte og jeg på en lille eftermiddagstur til Hyllekrog. Vi startede omkring kl. 12 ved trækstedet ved den lille lund, hvor vi kunne nyde nogle lækre sandwiches, imens vi spejdede efter rovfugle på træk. Der var dog ikke meget gang i den, og et par timer bød foruden de talrige spurvehøge og tårnfalke kun på en blå kærhøg, en havørn og en rørhøg. Det var lidt tyndt.
Vi gik derefter om på den anden side af diget, da der ofte kan være lidt fine vadefugle. Denne gang viste det sig, at der var en flok på omkring 40 sandløbere, som kom rigtig tæt på. Det er en fin lille vader.
Derefter kørte vi til Lyttesholm Naturcenter, hvor vi kunne sidde lidt mere i læ. Jeg har nogle gange oplevet, at der har været et fornuftigt træk herfra. Det var der heller ikke i dag, men vi fik dog en stor oplevelse, da en lærkefalk pludselig viste sig et stykke ude for lige pludselig at styre direkte mod os og flyve tæt over os. Det var en super fed oplevelse, som satte et værdigt punktum for en rigtig hyggelig tur.
Skriv et svar