Hvis Gedser Odde var en smule død på min sidste tur, skal jeg da love for, at der blev gjort op for det i går (lørdag d. 6. november). Jeg parkerede i snusket vejr og var på sydspidsen omkring kl. 7.30. Det blæste en del fra vest, så bygningen gav fint læ, og det regnvejr jeg var kørt igennem på vej derhen, så heldigvis ud til at være drevet videre. Det var dog stadig ret gråt.
Samtidig med mig ankom Henrik – en fuglekigger jeg havde mødt i Gedser for en måneds tid siden – så vi stillede os sammen og begyndte at spejde efter gode fugle. Efter en times tid, ser jeg pludselig en spændende fugl helt tæt ved land. Jeg når lige at få kikkerten på den, hvor jeg kan se, at det er en kjove, før den forsvinder bag skrænten – så tæt var den på land. Jeg løber ud mod skrænten med kameraet i hånden, og kan konstatere, at Preben, der står længere til højre for os og laver dagens træktælling, holder tissepause og derfor ikke ser fuglen komme lige forbi hans plads. Jeg får skudt tre hurtige (og meget uskarpe) billeder af fuglen, der flyver væk fra os, og prøver derefter at løbe højre om den række buske, som står langs skrænten i den retning, i håbet om at kjoven drejer mod højre. Jeg genfinder den desværre ikke, og da billederne er for uskarpe til en klar bestemmelse, forbliver den uidentificeret.
Tilbage på udkigsposten kigger vi videre, imens pulsen stille og roligt finder det normale leje igen. Ude på en stor betonklods i vandet finder jeg en lille flok på 5 sandløbere og en enkelt sortgrå ryle, som fouragerer imens bølgerne jævnligt overbruser stenen.
Henrik er god til at spotte langt mod horisonten med teleskopet, og han finder bl.a. en fin sule, som kommer ganske tæt forbi os. I løbet af dagen ser vi jævnligt suler med op til 4 på samme tid, og vi ender på omkring 10 i alt.
Efter et par timer kommer Klaus Malling Olsen pludselig rundt om hjørnet, og han fortæller, at han har et hold med på omkring 20 fuglekiggere fra DOF-Vestsjælland. Der er derfor pludselig mange mennesker omkring vores lille plads. Der går ikke længe før Klaus finder en gruppe dværgmåger. Jeg er henne ved skrænten for at tage nogle billeder, men Henrik får heldigvis råbt mig op, så jeg også kan få glæde af de små måger, som jeg efterhånden har haft nogle ture efter. Jeg får set og fotograferet de smukke måger, imens de trækker i god fart lavt over vandet. Deres knaldsorte undervinger er tydelige, og man er ikke rigtig i tvivl om, at det ikke er hættemåger. DK-art #230 og årsart #216!
Der kommer endnu en pæn flok dværgmåger forbi lidt senere, og efter at gruppen fra Vestsjælland er taget videre, finder jeg selv en enlig dværgmåge, som kommer trækkende. Virkelig fedt at få set arten og lært den godt at kende.
I tidsrummet fra kl. 9-11 er der virkelig godt gang i trækket. Der er især en del toppede skalleslugere og havlitter (de er bare så fine!), som jævnligt kommer forbi. Jeg får trænet skalleslugerne i flugt, og lærer bl.a., at de toppede skalleslugere har mørke linjer i det hvide vingebånd (hannerne har to og hunnerne en enkelt), hvilket stor skallesluger ikke har.
Derudover ligger der pludselig en rigtig fin fløjlsand ret tæt på kysten. Det er ikke ofte – hvis nogensinde – at jeg har set en fløjlsand så tæt på.
Klaus finder også en alk, som jeg får fulgt længe i teleskopet, men som er for langt væk til, at jeg ville kunne bestemme, om der var tale om en alk eller lomvie. Men spændende at få set en alkefugl – det har jeg ikke prøvet før.
Udover havfugle og ænder ser vi også en smule rovfugle i form af lidt spurvehøge, en blå kærhøg og en havørn. Henrik og jeg snakker dog flere gange om skovhornugler, da der dagen før er set 9 stk. (!) i haven ved fuglestationen. Ved at snakke med nogle af de lokale finder vi dog ud af, at de ikke er blevet set i dag, og vist nok er trukket videre. Derudover fortæller Preben, som fandt dem, at de havde været ret svære at finde.
Omkring kl. 12 er trækket gået død, så vi beslutter os begge for at pakke grejet sammen. Nede ved bilerne foreslår Henrik, om vi lige skal gå på uglejagt, og den er jeg med på. Vi går lidt rundt ved fuglestationen og ender oppe ved fyret. Her står der en stor taks, som godt kunne ligne noget en ugle kunne gemme sig i. Jeg mindedes første (og eneste) gang jeg har set skovhornugler, som var med min ven Claus på Vester Kirkegård i Valby. Her var der et specielt træ, hvor der typisk sad 3-4 skovhornugler, og der gik vi ind under træet og kiggede op langs stammen for at prøve at finde nogle “fjerklumper”. Jeg gjorde det samme under taksen, og lige pludselig får jeg øje på en lille klump, der i kikkerten viser sig at være ryggen af en ugle! Vi kan bevæge os rundt om taksen, og der kan vi se en virkelig fin skovhornugle, som sidder ret yderligt i taksen og kigger på os. En stor oplevelse og årsart #217. Tak til Henrik for at foreslå uglejagten!
Høje på den oplevelse lader vi uglen være i fred og siger farvel ved p-pladsen. Jeg kan dog se, at jeg har fået en besked fra min kollega Heidi, som er på vej til Gedser med hendes søn Oscar. De er begge blevet ivrige fuglekiggere inden for det seneste år, så jeg venter på dem, og tager dem derefter med op og se uglen. Det var en stor oplevelse for dem begge. Derefter går jeg med dem ud på sydspidsen, og selvom vejret er blevet noget skidt og det småregner, lykkedes det os at finde både havlitter og en enkelt sule, og så er deres dag reddet.
Vi er nu i starten af november, og jeg må sige, at jeg er vildt overrasket og stolt over, at jeg nu er nået op på 217 årsarter! Det har godt nok været et fedt år! Jeg har prøvet at danne mig et overblik over, hvad der kunne være af mulige arter for mig at få at se resten af året, og der er i hvert fald silkehale og skærpiber, som begge er realistiske at få at se inden nytår. Derudover flyver der et par nøddekriger rundt i Nordsjælland. Dem kunne jeg godt finde på at køre en tur efter. Og så er der jo kjoverne eller måske en kaspisk måge i Gedser. Og så er der overraskelserne, som pludselig kan dukke op. Det kunne være en høgeugle eller noget andet sjovt. Det må tiden vise. Af fugle, som jeg allerede har set i år, men som jeg skal afsted efter den kommende tid, er der rødtoppet fuglekonge og skægmejse, som jeg virkelig gerne vil have et godt billede af til bloggen. Førstnævnte skal jeg nok til Bøtø og kigge efter (selvom det er ved at være lidt sent), og sidstnævnte skal jeg en tur til Skejten efter. Derudover håber jeg på at finde en stor tornskade.
Jens Brandt
Spændende med den Skovhornugle. Den har jeg heller aldrig set.
Dværgmåger har jeg ikke set siden jeg var prøvetager og bådfører på amtets miljøskib “Marsvinet”, og det er 15 år siden.
Jeg ved ikke, om jeg har set Suler i DK. I 2012 var min kone og jeg på Færøerne, hvor vi så masser og hele kolonier af Suler. På vejen derop fløj Sulerne langs færgen, som var det måger, og jeg syntes ikke, at vi havde sejlet ret langt, før vi så den første.
Rødtoppet fuglekonge har jeg aldrig set, og den almindelige fuglekonge har jeg kun set få gange. Da jeg ikke kan høre dem, ser jeg dem heller ikke, med mindre at nogen kan udpege dem for mig.
Da vi i april var på Fyns Hoved fik jeg mit første ikke særligt gode billede af en Fuglekonge.
Min kone og jeg var nogle uger siden en tur i Nysted, hvor vi gik ud mod pavillonen. Min kone opdagede en fugl inde i træerne, og da jeg skulle se, hvad det var, viste det sig at være en fuglekonge. Det var helt umuligt at få gode billeder af den, for den sad ikke stille to sekunder ad gangen. Jeg kunne derfor ikke nå at fange den i søgeren, inden den var fløjet videre.
Mvh. Jens Brandt