Lørdag d. 24. september havde jeg en klar mission: Da jeg var ved Gedser weekenden forinden, kunne jeg forstå på de andre fuglekiggere, at der var en del Natravne i området, og at der var god chance for at få én at se enten før eller efter solnedgang.
Jeg har kun set Natravn én gang før i mit liv, så det ville jeg rigtig gerne prøve at give et skud. Jeg satte derfor vækkeuret lørdag morgen til kl. 4.45, og planen var så at lede efter Natravn indtil det begyndte at blive lyst, og så kigge på træk ved Odden i nogle timer, inden turen gik tilbage til svigermors 60 års fødselsdagsfest.
Kaffen var hurtigt brygget og morgenmaden var med i tasken i form af bananpandekager, og jeg kunne derfor sætte mig i bilen allerede inden kl. 5 lørdag morgen. Min yndlingspodcast blev sat på anlægget, og så gik turen ellers mod Gedser. Jeg havde dagen forinden skrevet til Louis, som selv har set en del Natravne på sin cykeltur ud til Odden. Han mente, at der stadig var ok chance – især hvis der ikke faldt regn om natten. Han anbefalede mig især at kigge omkring Frisenfelt, men derudover også ved småvejene omkring Gedesby eller ved Gammel Landevej. Han skrev yderligere, at fuglene typisk sidder på vejen, og viser sig ved et lille lysende øje. Det er guld værd med hjælpsomme venner.
Jeg startede med at køre ad Hasselø, da jeg tænkte, at der måske kunne sidde en Natravn på de mindre befærdede veje her. Det gjorde der ikke, og derfor var næste mål Frisenfelt, som virkede til at være den bedste chance. Jeg ramte stedet omkring kl. 5.20 og kørte stille og roligt fra området lige når man kommer ud af Gedser, og til man er forbi de små sving og næsten ude ved Odden. Jeg så kun et par katte og vendte derfor bilen og kørte forbi Frisenfelt igen uden held, og begav mig derefter mod Gedesby. Her sneg jeg mig rundt på de små veje i langsomt tempo (jeg må have set lidt mistænkelig ud), imens jeg koncentreret spejdede efter “små lysende øjne”. Der var dog intet at se, så jeg begav mig igen mod Frisenfelt. Klokken var nu blevet lidt over 6, og jeg begyndte at indfinde mig med, at det nok bare var blevet for sent på året til Natravn. Ved det første sving efter diget går der en grusvej ind til Frisenfelt, og her syntes jeg, at jeg i et kort sekund så et lysende øje og en fugl, der fløj. Kunne det mon have været en Natravn, eller var der tale om en anden fugl? Jeg kørte langsomt forbi stedet, men blev ikke klogere og kørte videre til det næste sving, hvor jeg vendte bilen for at tage endnu en tur. Jeg så intet på tilbagevejen, og besluttede mig så for at køre ned til vandet, vende bilen, og så tage en sidste tur forbi Frisenfelt, og så ellers fortsætte ned til Odden. Da jeg endnu engang nåede til det første sving, sad der pludselig et lille lysende øje på grusvejen, der fører ind mod Frisenfelt. “Der er den sgu”, tænkte jeg! Jeg tror allerede, at jeg fornemmede selve fuglen i forlygternes skær, men jeg greb min pandelampe og kikkert og åbnede stille døren for at komme ud og se fuglen bedre. I pandelampens lyskegle kunne jeg med kikkerten se den fineste lille Natravn sidde på grusvejen. Årsart #198. Fuglen var mindre end jeg huskede den, når den sad på jorden, men den fløj ofte kortvarigt op i luften for at fange insekter, og her fremstod den større på grund af sine lange vinger. Fuglen flyttede sig lidt rundt på grusvejen, men var for det meste kun 10 meter væk fra mig. Den virkede upåvirket af min tilstedeværelse og fløj flere gange op og fangede et insekt. Der var tale om en hunfarvet fugl, og jeg lagde mærke til, at den hele tiden udstødte nogle små kurrende lyde. Det var en sindssygt fed og intens oplevelse at stå og iagttage den specielle fugl. Jeg stod og nød den i en halv time, før den pludselig valgte at flyve hen forbi mig og langs med det buskads, jeg stod i nærheden af, hvorefter den forsvandt – nok for at raste i et træ, da den nye dag efterhånden var ved at gry. Sikke en oplevelse! Det var alt for mørkt til billeder, men jeg fik taget en lille video, som faktisk viser fuglen okay.
Med en lykkefølelse i kroppen oven på den eminente start på morgenen kørte jeg ud til Gedser Odde og gik hen til obs-pladsen med et fjoget smil. Her stod Louis som den eneste, og han fik som det allerførste en kæmpe high five og et “tak for hjælpen”.
Det var en smuk og mild morgen på Odden. Jeg fandt hurtigt en flok på 4 Stenvendere, som fouragerede på stranden, og besluttede mig for, at jeg skulle ned og have billeder af dem, hvis de stadig var der, når lyset blev bedre. Det er en fugl, jeg endnu ikke har fået billeder af til bloggen.
Trækket var desværre sparsomt, og især rovfuglene var bemærkelsesværdigt fraværende. Der var dog fint gang i trækket af svømmeænder, og jeg fik lært en hel del i dag i forhold til at kende forskel på de forskellige arter. Jeg synes, jeg blev en hel del bedre i løbet af morgenen til de blandede træk af især Pibeænder, Sortænder, Krikænder, Spidsænder og Skeænder, som jævnligt kom forbi. Derudover var der også okay gang i småfuglene, og jeg har fået godt styr på de mest almindelige arter: Engpiber, Hvid Vipstjert, Skovpiber, Tornirisk, Grønsisken og Stillits. På et tidspunkt kom en flok korsnæb flyvende. Jeg lagde godt mærke til, at de lød lidt anderledes, men jeg fik desværre aldrig set dem ordentligt. Det var ærgerligt, for én af de andre observatører fik set hvide vingebånd på fuglene, hvilket betød, at der var tale om en flok på 6 Hvidvingede Korsnæb! En forholdsvis sjælden fugl.
Derudover kom der en enkelt fin juvenil Dværgmåge forbi ude over havet – årsart #199. Og pludselig kom der også en Dværgfalk fyrende, som vi kunne følge i kikkerten et godt stykke over havet. Det var årsart #200 og dermed havde jeg nået et af de store mål for året. Jeg er stolt over at have nået 200 årsarter to år i træk – især med tanke på, at jeg i år har haft en datter, som jeg også gerne vil bruge en masse tid med 😊 Morgenen bød på en Dværgfalk mere, som dog også holdt sig på god afstand.
Stenvenderne blev heldigvis på stranden, så jeg gik ned og fik fotograferet de tillidsfulde vadefugle, imens de fouragerede lystigt i tangen.
Kl. 10.30 var det tid for mig at komme hjem, og selvom dagen var startet tidligt, var batterierne fuldt opladet med fantastiske oplevelser ved Gedser.
Skriv et svar