Jeg må også lige opsummere fugleoplevelserne i februar for at komme helt up to date til denne blogs opstart. Jeg beklager, hvis indlæggene er lidt lange her i starten!
Februar var frysende, flot, fascinerende – og til sidst også forårsagtigt. Følg med her, hvor jeg giver et overblik over de fugleoplevelser, som måneden bød mig på.
2. februar 2021
Netværket på arbejdet gik ned omkring kl. 14, og det kunne ikke ske på en bedre dag. Solen skinnede fra en blå himmel, der blæste en let vind, og luften var omkring 2 grader. Jeg ringede til Charlotte og spurgte, om hun ville med ud og gå, når hun havde fri 14.30. Det var hun frisk på, så jeg skyndte mig i tøjet og cyklede afsted. Vi cyklede til Åhaverne i Nykøbing, som er et dejligt bynært sted, hvor Tingsted Å løber igennem skoven, og der er lavet en ny klimasø. Lige da vi parkerede cyklerne, var der noget, der moslede rundt i krattet 10 meter foran os. Det viste sig at være en skovsneppe, der med lidt besvær kom på vingerne, og som vi kunne følge i luften i et stykke tid efter. Fedt! Ingen af os havde nogensinde set en skovsneppe så godt før (det var endda en ny livsart til Charlotte), og vi var begge høje oven på oplevelsen. Vi fik gået en skøn tur i skoven, og til sidst kom en vipstjert flyvende over os, som jeg var ret sikker på, var en bjergvipstjert, men som jeg ikke turde bestemme helt sikkert.
5. februar 2021
Her i starten af 2021 har jeg fået en god rytme med at møde en del tidligere ind på arbejde mandag til torsdag (jeg arbejder hjemmefra pga. corona), og så er der flextid til, at jeg kan tage tidligt fri om fredagen og få noget tiltrængt luft. Det var også tilfældet denne fredag, hvor jeg startede ved Gedser Odde. Det blæste af h til, men jeg fandt en lille gruppe blandede vadefugle bestående af 6 sandløbere, 1 sortgrå ryle og 1 strandhjejle. Vadefugle har en helt særlig plads i mit fuglehjerte, og især på denne tid af året varmer det ekstra meget at finde nogle. Turen sluttede ved Ravnstrup Enge i Nykøbing, hvor jeg gik langs et lille, slyngende vandløb og fik to dobbeltbekkasiner på vingerne. Skøn tur.
Sandløber ved Gedser Odde. 
Sortgrå Ryle med to sandløbere. 
Fra venstre: Strandhjejle, sandløber og sortgrå ryle. Den sorte armhule og hvide overgump er gode kendetegn for strandhjejlen.
6. februar 2021
Temperaturen havde ligget nær frysepunktet hele ugen, og jeg havde kriller for at komme ud og prøve at finde nogle flere skovsnepper. Desuden ville jeg gerne lige undersøge, om det var en bjergvipstjert, jeg havde set forleden ved Åhaverne. Jeg startede derfor ved Åhaverne inden solopgang og fik gået et langt stykke af Tingsted Å af. Først nedstrøms, derefter opstrøms. Da jeg nåede helt op til togskinnerne, hvor man ikke kan komme længere, så jeg en bevægelse omkring 30 meter foran mig, og der var den så: Bjergvipstjert. En smuk, lille fugl, som efter kort tids fouragering fløj længere nedstrøms. Jeg fik desværre aldrig billeder af den. Inde i skoven fik jeg skræmt en skovsneppe, og så var jeg kureret for den værste fuglefeber den dag.
10. februar (og en uge frem)
Med de fortsat lave temperaturer, var der begyndt at komme flere og flere meldinger om skovsnepper rundt omkring. Jeg havde en drøm om måske at få skovsneppe på matrikellisten og tænkte, at mulighederne nok ikke blev meget bedre end nu med tanke på vejrforholdene og det faktum, at jeg arbejder hjemme hver dag og derfor kan holde øje med haven hele tiden. Alligevel kom hjertet op i halsen, da jeg midt i en telefonsamtale pludselig så en skovsneppe lette fra buskene i min have og flyve ind i krattet, som ligger lige ved siden af. Jeg strøg ud for at se, om jeg kunne se fuglen, og den gik på vingerne inde i krattet og endte med at komme flyvende lige over mig. Derudover gik en skovsneppe mere på vingerne inde i krattet! Fantastisk! Det var dog kun starten på en vild uge, hvor jeg kunne konstatere, at vi havde mindst 4 skovsnepper rastende inde i krattet ved siden af vores hus. Det blev en rutine at liste ud under carporten omkring solnedgang og kaste stjålne blikke ind i krattet, hvor skovsnepperne gik og fouragerede roligt i skovbunden. Jeg hængte en presenning op, der fungerede som fugleskjul, og det virkede perfekt, da jeg så kunne stå og beundre skovsnepperne på 5-10 meters afstand, uden at de overhovedet lagde mærke til mig. Sikke en fascinerende fugl, som jeg altid gerne har ville se, hvor den ikke bare fløj skræmt op fra skovbunden, og jeg ikke nåede at opfatte, hvad jeg så, før fuglen var væk igen. Den helt store oplevelse kom dog, da en af skovsnepperne kom gående stille og roligt i vores have i jagten på føde. Jeg kunne sidde i lænestolens varme og fotografere den – jeg håber haven belønnede den med nogle fede regnorme. Til min store glæde, så jeg alle 4 skovsnepper den sidste dag med hård frost, så jeg tror, at krattet kunne levere føde nok til dem. Dagen efter var sneen tøet, og jeg har ikke set snepperne siden.
11. februar 2021
En lille bonus fra sneppe-eventyret. Efter, at jeg havde været ude for at sige “godnat” til snepperne, hørte jeg en fuglekonge-agtig lyd fra grantræerne i haven. Jeg kender fuglekongens sang rigtig godt og kunne med det samme udelukke den. Jeg har set en del rødtoppede fuglekonger, men har ikke den store erfaring med dens stemme. Jeg havde dog fuglen mistænkt for at være en rødtoppet, og da jeg endelig fik den vimse fugl i kikkerten og kunne konstatere, at den havde en rød top og en meget markant, hvid øjenstribe, var jeg ikke i tvivl om, at endnu et ønske til matrikellisten var blevet opfyldt: Rødtoppet fuglekonge. Årsart #113. Jeg elsker min fuglehave.
12. februar 2021
Haven leverede endnu en fin fugl i dag. I vores store egetræ fandt jeg en korttået træløber, som fouragerede på livet løs. Årsart #114. Jeg fik taget en del billeder af den, og da fuglen ikke sagde så meget, brugte jeg denne udmærkede guide fra Henrik Knudsen til at bestemme arten. Det var især det lange og ikke så krumme næb, den klare kontrast mellem den hvide strube og beskidte flanke samt den manglende kontrast på halefjerene, som overbeviste mig om, at min umiddelbare fornemmelse var korrekt.
13. februar 2021
Charlotte og jeg gik en skøn tur fra Hesnæs Havn til Pomle Nakke og ind igennem Bønnet Skov. Det var en virkelig fin tur, som først ledte os langs med den smukke kyststrækning og derefter ad små trampestier igennem skoven, som var fuld af småfugleliv. Ved kysten så vi årets første engpibere (årsart #115) og i skoven gik to skovsnepper på vingerne. Med solen skinnende fra en blå himmel, og skoven dækket af et par centimeter sne, bliver en vinterdag ikke meget smukkere end denne.
16. februar 2021
Jeg trængte virkelig til noget luft, og kalenderen tillod det, så jeg flexede ud en time før tid og kørte til min hjemby Maribo. Jeg startede ved Stigbordet, som er det sted, hvor Huns Å løber videre fra Nørresø og ud mod havet. Her kan der være chance for rørdrum og vandrikse, når frosten er hård, men jeg så ingen af delene. Til gengæld så jeg en smuk isfugl, som lyste op på en lidt dunkel dag.
Derfra gik turen videre lidt længere nedstrøms Huns Å. Her kan man parkere ved et sving i Hunseby og følge åen et par kilometer, indtil den løber ind i Knuthenborg Park. Jeg gik hele ruten og fandt først én vandstær og derefter én mere. Den sidste fugl sad jeg og betragtede på god afstand, da den pludselig fløj nedstrøms lige forbi mig og derefter hoppede i vandet og begyndte at fouragere opstrøms. Den fløj derefter tilbage til pladsen opstrøms, imens den gav en lille “tjirp” fra sig, som jeg aldrig har hørt fra en vandstær før. Fed oplevelse.
20. februar 2021
Jeg tog en tur til Møn for at se lidt andet natur end det, der lige er nærmest mig. Ud over det, var målet med turen tre arter: 1. Fløjlsand, som jeg endnu ikke havde set på trods af en del ture til Gedser og kysten ved Bøtø. 2. Sortstrubet Lom og 3. Skærpiber, som jeg ligeledes havde haft nogle forsøg efter uden held. Jeg startede ved Ulvshale Nordstrand, hvor jeg så årets første strandskade (årsart #118) samt havde en overflyvende trane, som ligeledes var ny årsart (årsart #119). Jeg tog videre til Ålebæk Strand, som jeg aldrig har været ved før, men det var et super flot og lækkert stykke kyst. Her fandt jeg to af mine mål-arter: Sortstrubet lom (årsart #120) og fløjlsand (årsart #121). Jeg kørte lidt videre rundt på Møn og nød det dejlige, forårsagtige vejr og endte på Høvblege, som jeg heller aldrig har været ved før. Det var et dejligt sted at slutte turen med en fænomenal udsigt, varmende solstråler og en kop kaffe.
1 Pingback