- Fokus på de gode fugleoplevelser og passionen som birder

vinterlandskab

Vinter-minder

Frost og sne har lagt sig over landet. Nogle hader det, andre elsker det.

Jeg hører til den sidstnævnte gruppe. Jeg kan virkelig godt lide, når landskabet skifter karakter, det hele bliver klædt i hvidt og lyset får det der særlige vinterskær. Samtidig byder hård frost også på nogle særlige muligheder som fuglekigger, hvor sky fugle som fx Vandrikse, Rørdrum og Skovsneppe pludselig vover sig frem, og vandfugle som fx Isfugl og diverse ænder samler sig i de få områder med åbent vand.

Det kribler derfor også i mig for at komme ud og opleve den vinter, som rammer os lige nu. Årets første rigtige fugletur lader endnu vente på sig, men jeg har dog kunne nyde, at vi har gang i en vinter med en del Silkehaler. Så sent som i dag havde jeg en flok på 33 rastende ved parkeringspladsen på mit arbejde. Det ser ud til, at jeg kunne få tid til at birde nogle timer på lørdag, men indtil da, vil jeg stille den værste fuglefeber med et tilbageblik på nogle af mine tidligere oplevelser med Kong Vinter:

Vandløb ved Ravnstrup Enge slynger sig igennem vinterlandskabet, februar 2021.
Skovsneppe på ormejagt i haven, februar 2021.
Skejten i vinterklæder, december 2021.
Charlotte scanner ænder i Guldborgsund, december 2022.
Agerhøns på vintermark, december 2022.
Rødhalsede Gæs blandt Grå- og Bramgæs, december 2022.
Rød Glente på ådsel, december 2022.
Halemejser på foderet, december 2023.
Winter wonderland ved sø i Sundby, november 2024.
Isfugl ved frostfrit regnvandsbassin, februar 2025.

Forrige indlæg

Nytårsindlæg 2025/26

  1. Birgitte Birch Andreasen

    Meget smukke og stemningsfulde billeder (fra en der også elsker vinteren :-))

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén