Så sluttede marts, og jeg vil her komme med et kort tilbageblik på måneden, der gik og kigge lidt fremad på tiden, der kommer.

Marts var en speciel måned vejrmæssigt. Februar bød både på kolde vinterdage og lune forårsdage, men det var som om, at marts trak i håndbremsen på det fremadstormende forår og lige mindede os alle om, at marts altså kun er den første ud af tre forårsmåneder. Det kølige vejr satte en prop i forårstrækket, hvilket afspejlede sig i både antallet af nye årsarter og antallet af nye boligbirding-arter.