Når man som jeg tæller livsarter, har man nogle arter, som man forestiller sig snart kommer på listen. Enten fordi man rigtig gerne vil se dem, og derfor er villig til at køre lidt efter dem, hvis de bliver meldt ud. Eller også fordi man bliver dygtigere eller skal til et specielt område og derfor godt kan fornemme, at visse arter snart kan “krydses”. Andre arter dukker pludselig op som en mulighed – f.eks. prærietranen, som pludselig befandt sig på Sydsjælland i starten af året. Sådan en pludselig livsart blev der også mulighed for i weekenden. Men inden jeg når så langt, skal jeg lige kort fortælle om en aftentur til Bøtø Nor sammen med mine forældre i onsdags.