Søndag d. 14. juni havde jeg tid til en tur, og jeg pønsede længe på at tage til Gedser, men da vejrudsigten lovede ret kraftig vind fra vest, valgte jeg at lægge turen til Møn i stedet.
Det ville også give mig lidt mere erfaring med stedet, som jeg så kan bygge videre på næste år. Aftenen før, læste jeg lige mit blogindlæg fra 2022, hvor jeg ligeledes havde en tur til Møn på ca. samme tid af året. En af de ting jeg synes er sjovt ved at lave bloggen, er at kunne læse om mine tidligere oplevelser, hvor en del ting er gået i glemmebogen. Men jeg kan også virkelig se, hvordan jeg har udviklet mig som birder de seneste år. Det er fedt at have den indsigt! Dengang kiggede jeg ikke så meget træk, men prøvede både at twitche Høgesanger og Lille Fluesnapper, hvor det lykkedes med sidstnævnte.
Jeg stod op 3.30 og landede på Møn omkring kl. 5, hvor jeg startede med lige at gå en lille tur ved Busene Have. Her kom et større regnvejr dog trækkende over mig. Derefter kørte jeg til Traktorsporet, da jeg gerne ville kigge træk ved Jættebrink. Her var jeg omkring kl. 5.45.
Der var godt gang i både svalerne og Mursejlerne, og jeg fik kigget dem godt igennem i håbet om en Rødrygget Svale. En Lærkefalk kom høvlende forbi, men ellers var der ikke så meget at se. Vejret var rimelig køligt, med en insisterende vind fra vest og en del skyer. Da et gråt skydække nærmede sig efter nogle timer, besluttede jeg mig for at gå tilbage til bilen og prøve lidt andre steder, hvor jeg også kunne være tættere på bilen i tilfælde af heftig regn.
Jeg kørte den korte vej til Busene, hvor jeg gik forbi spottet, der havde holdt Høgesanger tilbage i 2022. Jeg besteg en af de høje bakker og stod og kiggede lidt træk, og det lykkedes mig at finde lidt glenter, heriblandt to Sorte Glenter indenfor en times tid, før endnu en regnbyge drev mig mod bilen.
Jeg kørte derefter til Høvblege, da jeg tænkte, at jeg kunne kombinere lidt kratlusk med lidt sommerfugle (points til fuglebingo) og samtidig kunne have blikket rettet lidt opad i tilfælde af, at der skulle komme gang i noget træk. Derefter var planen at tage tilbage til Jættebrink og nyde min frokost og et par timers (muligt) træk, inden jeg ville vende snuden hjemad.
Jeg gik op ad bakken og drejede til højre ad skråningen, hvor der både vokser masser af orkidéer, men også er god chance for forskellige sommerfugle. Ret hurtigt spottede jeg et eksemplar af den sjældne Timiankøllesværmer, som dog er ret almindelig på Høvblege.
Jeg bevægede mig af en lille trampesti, men da den slog et knæk nedad skrænten valgte jeg i stedet at gå opad, da jeg syntes, det lignede, at der var flere blomster, der kunne holde sommerfugle der. Det skulle vise sig at være en skæbnesvanger beslutning. Kort efter fangede mit øje nemlig noget bevæge sig i en busk 10 meter nede af skrænten, som jeg var gået direkte forbi på tæt hold, hvis jeg var fortsat af trampestien.
Jeg husker ikke helt, hvad det var, der egentlig fangede mit øje, men jeg tror, det var en Rødrygget Tornskade han, der kom farende og tydeligvis var ret irriteret på en anden fugl, som den ville skræmme væk. Jeg satte kikkerten til øjnene og fik øje på både tornskaden, men også den anden fugl. Hvad fanden var det lige? Den anden fugl var tydeligvis en sanger i nogenlunde samme statur som en Tornsanger, men på samme størrelse som tornskaden! Med tanke på, at jeg aftenen før havde læst om mit ufrugtbare twitch på Høgesanger i 2022, og jeg også havde været forbi Høgesanger-spottet kort tid forinden, er det nok let at forstå, at arten var tilstede i mit hoved. Og da jeg så sangerens størrelse, faldt mine tanker straks på Høgesanger. Men jeg kunne ikke rigtig få det til at passe, og der var straks en anden tanke, der prøvede at overbevise mig om, at jeg bare kiggede på en Tornsanger eller noget andet helt almindeligt. Der var dog flere ting foruden størrelsen, der ikke stemte overens. Først og fremmest havde fuglen en meget lys, grå ryg. Slet ikke brun som hos Tornsanger. Derudover lagde jeg mærke til, at fuglen havde to ikke så kraftige, lyse vingebånd, et vredt øje med antydningen af gult samt antydningen af striber på brystet. Jeg var forvirret, for oppe i mit hoved burde en Høgesanger have et meget gult øje og tydelig stribning på brystet. Sceancen tog vel omkring 30 sekunder, hvorefter fuglen forsvandt om på bagsiden af busken, og derefter formodentlig blev skræmt væk af tornskaden.
Herefter fandt jeg min fugle-app frem på telefonen og søgte Høgesanger frem, og her kunne jeg se, at mine observationer stemte rimelig godt overens med en hun! Det eneste, der ikke passede spot-on var den meget lysegrå ryg. Jeg har efterfølgende søgt lidt rundt på nettet, og dette billede på DOFbasen, ligner ret godt det jeg så.
Jeg blev stående noget tid og bevægede mig derefter rundt om busken for at se, om fuglen mon var på bagsiden. Her kom en fugl pludselig flyvende hen i et lille træ i nærheden, som straks blev jaget på flugt igen af tornskaden. Jeg formoder, at det har været Høgesangeren igen. Efter lidt tid, kaldte en fugl med et enkelt alarmkald, som jeg mistænkte for at være Høgesangeren. Der gik omkring 20 minutter, og jeg havde fordøjet oplevelsen og var nu overbevist om, at det vitterligt var en Høgesanger, jeg havde fundet! Det var min DK-art #298, DOF Storstrøm-art #262 og ædelart #228.
Jeg fik meldt fuglen ud på Bird Alarm og Zello (Birding Møn). Solen bagte nu ned på skrænten, og jeg besluttede mig for lige at gå tilbage til bilen og smide noget tøj og tage noget proviant med, og så sætte mig tilbage og håbe på, at jeg kunne genfinde fuglen.
Tilbage på skrænten satte jeg mig med en kold cola og en mad og nød øjeblikket. Der er bare noget helt specielt ved selv at finde gode fugle, og ikke mindst når man selv finder en ny DK-art. Det er de øjeblikke man lever for som birder! I den bagende sol, kunne jeg nyde både den sjældne Sortplettet Blåfugl, som næsten kun findes på Høvblege samt Dværgblåfugl.
Høgesangeren så jeg dog ikke mere til, selvom jeg blev i området et par timer. Da der blev ved med at rulle kraftige regnbyger over Møn, valgte jeg at vende hjemad, og skrev til Charlotte og spurgte, om jeg kunne bestille en rabarbertærte, så vi kunne fejre min nye DK-art, når jeg kom hjem (Charlotte laver verdens bedste rabarbertærte). Det var hun heldigvis frisk på ❤️
Senere samme aften sad jeg med en mave fuld af rabarbertærte og hørte mine optagelser igennem, og jeg kunne konstatere, at Høgesangeren faktisk havde kaldt en enkelt gang, kort efter, at den var blevet skræmt væk af tornskaden første gang. Noget jeg ikke selv hørte i felten! Derudover kaldte den 3-4 gange yderligere, men hvor optagelserne dog ikke blev så gode på grund af den kraftige vind.
Høgesanger har tidligere været en almindelig ynglefugl i Danmark, men i 1900-tallet skrumpede ynglebestanden ind, antageligt hovedsageligt på grund af vejrmæssige forandringer. Det sidste kendte ynglepar var i 1998 på Møn – ved Høvblege… I 2022 blev der dog også fundet et par på den nærtliggende lokalitet Busene (som nævnt tidligere i dette indlæg), og dette fund betragtes også som et ynglefund. Året efter, blev der i juli fundet en familieflok på det vestlige Møn, og der må derfor også have været et ynglepar der.
Til min store glæde blev der i dagene efter mit fund, fundet en Høgesanger han på stedet, og der må jo derfor være tale om endnu et muligt ynglepar. Det er desuden ikke så tit, jeg har fundet en god fugl, som andre har haft glæde af. Jeg gik og ærgrede mig lidt over, at jeg ikke havde fået billede af fuglen, da den egentlig sad ret godt i busken i måske 10 sekunder. Men jeg fik overbevist mig selv om, at jeg tog det rette valg ved at fokusere på at se kendetegnene på fuglen, så jeg kunne sikre artsbestemmelsen. De fleste, der har prøvet at tage billeder af en fugl i en busk ved, at det ofte kan tage betydeligt længere tid end 10 sekunder at få et ordentligt billede, og da fuglen forduftede fuldstændigt bagefter, havde jeg risikeret at stå tilbage med en fugl, som jeg ikke rigtig havde turde bestemme til noget som helst.
Høgesangeren kom efter et forår, som uden tvivl har været godkendt resultatmæssigt, men hvor jeg også synes, at jeg har brugt en del tid på selv at finde gode fugle uden at have fået vildt meget ud af strabadserne. Især sammenlignet med sidste år, hvor tiden i felten blev belønnet med en håndfuld tilfældige, gode fugle. Derfor står Høgesangeren også som en afsluttende belønning for et forår, hvor jeg synes, jeg har lagt en god indsats i felten.
Skriv et svar