Jeg havde drømt om at vende tilbage til Skagen, lige siden min første forårstur til stedet i 2023, og nu blev drømmen endelig virkelig!

Torsdag d. 14. maj samlede min ven Claus mig op omkring kl. 6.15 og vi kørte nordpå uden helt at vide, hvor første stop skulle være. Der var nemlig fundet en ny art for landet – en Provencesanger – ved Frederikshavn søndagen før, og den var heldigvis blevet hængende, så der var ingen tvivl om, at vi skulle forbi den på vej derop. Men Claus ville også meget gerne se Pomeransfugl, og der var meldt en del fra Vejlerne, som gav bedst mening at tage forbi før Frederikshavn. Vi var enige om at se tiden an i forhold til, om Provencesangeren blev meldt på plads.

Der var lovet en del regn i Jylland, men vi havde fint vejr på meget af køreturen, og imens hyggede vi os med at snakke om fugle og alt muligt andet. Claus og jeg har stort set fulgtes ad med hensyn til antallet af DK-arter, siden vi lærte hinanden at kende i 2022, og vi var nu på hhv. 292 (Claus) og 293 DK-arter. Vi snakkede om, at det ikke var helt urealistisk at nå 300 DK-arter på turen, men med det vejr, der var lovet de kommende dage, troede vi ikke helt på det.

Kl. 10 blev Provencesangeren meldt ud, og vi besluttede os derfor for at køre direkte til Frederikshavn, hvor vi ville ankomme ca. kl. 12. Ved ankomst fandt vi hurtigt krattet, hvor fuglen sidst var set, men fandt også hurtigt ud af, at fuglen ikke rigtig var set den sidste times tid. Folk stod lidt spredt og kiggede ind i det store krat bestående af rynket rose og havtorn. En regnbyge passerede, og vi nåede lige at blive lidt rastløse, da der kom en Bird Alarm om, at fuglen var genfundet i et andet krat nogle hundrede meter fra os. Vi skyndte os derhen og efter lidt tid kunne sangeren skimtes inde mellem grenene i et stort havtornekrat. I løbet af den næste time fik vi flere gode glimt af fuglen, men den var hele tiden i bevægelse og holdt sig generelt lavt mellem de mange grene. Turen kunne ikke være startet bedre og vi kunne fejre vores nye DK-art (min DK-art #294) med en lakridspibe med havsalt (nu hvor vi jo var nær ægte havvand 😉).

Provencesanger ved Frederikshavn.
Den nye DK-art fejres!

Det var første gang, at Claus så samme fugl, som var set som ny art for landet, imens det var anden gang for mig, da jeg også så Hvidhovedet And i 2022.

Efter en times tid satte vi os tilbage i bilen, og da to Pomeransfugle, som var fundet dagen før ca. midtvejs mellem Frederikshavn og Skagen, var blevet genfundet, var der ingen tvivl om, hvor vi nu skulle hen. Ved bilen snakkede vi tilfældigvis med en fyr ved navn Lars, der også ville køre hen til Pomeransfuglene, og vi aftalte lige at holde kontakten.

GPS’en blev sat til Sørig Mose, hvor vi ankom ca. en halv time efter. Vi havde lidt svært ved at finde den rigtige mark, så det var guld værd, da Lars efter kort tid ringede og sagde, at han havde Pomeransfuglene i teleskopet. Vi skyndte os hen til den angivne position, og kort efter kunne vi nyde to Pomeransfugle – et par – på en kartoffelmark. Ny DK-art til Claus!

Pomeransfugle på mark et stykke væk.

Derefter gik turen til Skagen Havn, hvor der skulle være en god chance for Mallemuk, som ville være ny DK-art for mig.

Vi ankom i tørvejr, men rimelig hård blæst, men kunne heldigvis stille os i læ af en større bygning sammen med lidt andre birdere. Vi fandt Tejst, Lærkefalk og en Fiskeørn, inden vi fandt en fiskekutter et stykke ude, som typisk er der man også finder Mallemukkerne.

Kutteren kom langsomt tættere på, og efter at have set nogle fugle, som vi mente var Mallemukker, havde vi endelig to fugle, som vi kunne se rigtig fint og på nogenlunde afstand.

To Mallemukker nær kutteren: En lige i horisontlinjen til venstre og en oppe til højre.

Så var DK-art #295 i hus for mig. Dermed mangler jeg kun én af de arter, der skrives med sort i DOFbasen: Storkjove.

Det var fedt at lære Mallemukkerne at kende, og de skilte sig virkelig ud fra mågerne med deres stive vinger og plumpe kroppe.

I løbet af eftermiddagen var der godt gang i Bird Alarm, og der blev både meldt en Purpurhejre ud fra Holmegårds Mose (andet fund i DOF Storstrøm nogensinde) samt en Amerikansk Pibeand i Ulvedybet ca. 1,5 times kørsel syd for Skagen. Vi håbede, at fuglene ville blive, så vi havde mulighed for at prøve dem på vej hjem fra Skagen.

Vi kørte derefter til Gyvelstien og gik en tur uden så meget at berette om, før vi tog ud at handle. Imens blev der meldt om Almindelig Skråpe fra Pælebakkeklit, trækkende mod øst, så vi drønede til Nordstrand, hvor vi håbede på at kunne finde den. Der stod to andre birdere, men forholdene var svære med en del regnbyger og meget blæst. Vi havde en lovende fugl langt væk, men ingen af os turde bestemme den til Almindelig Skråpe, og vi tog derefter hjem til vores bolig for de kommende dage og varmede medbragt aftensmad før vi krøb til køjs med uret stillet til kl. 4 næste morgen.