Nyt kamera og ny DK-art

Jeg har købt mig et nyt kamera! Igennem efteråret har jeg gået og tænkt, at det måske var på tide at opgradere på kamera-fronten, og forleden gjorde jeg så noget ved det.

Jeg havde skrevet til Mads Hagen og spurgt, hvad han ville anbefale, og han pegede mig mod Canons nye R10. Det virkede som et rigtig godt bud, så det bestilte jeg, og jeg glæder mig nu til at komme ud og prøve dets mange fede funktioner, som bl.a. tæller genkendelse af fugle, så autofokuseringen selv stiller skarpt på fuglens øje. November er dog en lidt trist måned at have købt nyt kamera i, da der ikke er meget lys at arbejde med. Jeg har stadig til gode rigtig at få luftet det.

Kameraet fik dog sin ilddåb i tirsdags (d. 15. november). Søndagen forinden var der meldt en Nathejre ud fra Ejby ved Køge. Den virkede til at være til at arbejde med, da den dag-rastede i et træ i en have, som man kunne se fra vejen. Det ville være en ny DK-art for mig, men det var om lige at finde tiden til at køre efter den. Jeg gik og tænkte lidt over det i løbet af mandagen, og besluttede mig så for at satse på, at fuglen var på plads tirsdag morgen, og så køre efter den dér og møde senere ind på arbejde. Jeg kunne se frem til en 12-timers arbejdsdag onsdagen efter, og jeg har en knæoperation i vente om en uges tid, som muligvis betyder, at jeg ikke kommer ud hele december, så jeg tænkte, at det ville være rart med en god fugl at varme sig på.

Jeg afleverede Lærke tirsdag morgen og kørte derefter mod nord. Jeg ankom til Ejby omkring kl. 8.40 og kunne konstatere, at der ikke var andre birdere på plads. Jeg gik hen til adressen, hvor fuglen var meldt ud, og kunne konstatere, at den i hvert fald ikke sad ved den skaderede, hvor den havde siddet dagen før. Jeg scannede derfor lidt rundt med kikkerten, og fandt den til min store glæde forholdsvis kort efter, siddende i et træ med en del blade på. Fuglen sad med ryggen til, men bevægede hovedet lidt, og der var ikke rigtig nogen tvivl om, at der var tale om en Nathejre. DK-art #251 og årsart #208. Altid lidt specielt med en ny art som man bare kan køre hen og se rastende i et træ, men sådan er fuglekiggeri også nogen gange. Det er altid sjovt at stifte bekendtskab med en helt ny art – især når det er en sjælden art for Danmark.

Der gik en sti op langs med haven, som jeg gik op ad for at få fuglen bedre at se, men den var utrolig godt gemt, og det lykkedes derfor heller aldrig at få et særlig godt billede. Efter lidt tid kom der et par fuglekiggere mere, og det viste sig, at den ene faktisk havde været på plads før mig og ikke havde kunne finde fuglen, og derfor var gået lidt rundt i området. Så det var da super, at jeg fik fundet fuglen, så han også kunne få den at se. En anden havde været der dagen før og set fuglen, og fortalte, at den havde siddet noget bedre der.

Efter en halv times tid med fuglen var det på tide at komme på arbejde, så jeg kørte sydpå igen. Fuglen blev også set dagen efter, men forsvandt derefter og er ikke set igen siden, så jeg er super glad for at jeg rykkede forholdsvis hurtigt på den.