Blåvand om efteråret er – ligesom Skagen om foråret – et mytisk sted for birdere, og noget, der bare skal opleves.
Det seneste års tid har jeg været mere og mere tiltrukket af at skulle finde tid til en tur dertil, og jeg havde lidt gået og håbet på, at jeg kunne finde et par dage, hvor jeg kunne tage afsted i dette efterår. Da sommeren var overstået, kunne jeg dog godt se på kalenderen, at det nok ikke kunne lade sig gøre, og jeg accepterede derfor, at min første tur til Blåvand måtte vente mindst et år mere.
Pludselig opstod der dog en mulighed: En fredag i slutningen af september, gik Charlotte og jeg og småsnakkede i haven og drillede hinanden, og jeg fik på et tidspunkt sagt noget a la “jamen, så tager jeg til Blåvand med Lærke i uge 42”. Det syntes Charlotte faktisk lød som en god idé, for så kunne hun også få nogle rolige dage sammen med Maja, og derfor blev drilleriet hurtigt til lidt research omkring Blåvand og mulige steder at bo. Der gik nogle dage, og så havde jeg bestilt tre overnatninger til Lærke og mig på Ho Ferie- og Aktivitetscenter fra tirsdag til fredag i uge 42. Et sted med både bade- og legeland, så vi også var dækket ind, hvis vejret ikke var med os.
Så var der ikke andet for end at gå og glæde sig, og Lærke havde flere morgener i de efterfølgende uger, hvor hun spurgte, om det var i dag vi skulle af sted på ferie. Jeg fik lavet lidt research på området, og det hjalp især at have DOF’s Feltudvalgs feltkort, som blev lagt ud, da der som vanligt var felttræf i området i hele uge 42. Jeg fik også kigget lidt år tilbage i DOFbasen for at se, hvilke fugle, jeg kunne forvente at se, og det var især tydeligt, at jeg nok skulle være uheldig for ikke at få set Hvidbrynet Løvsanger. Derudover kunne jeg håbe på Fyrremejse, Thorshane, Lapværling og måske endda et eller andet uventet hit.
Vi skulle afsted tirsdag d. 15. oktober, og dagene op til var felttræffet godt i gang med især rigtig mange Hvidbrynede Løvsangere. Det tegnede lovende og blev kun endnu mere spændende, da mine kolleger Aske og Kasper fandt en Thorshane i nærheden af Ho dagen før vi skulle afsted.
Endelig blev det d. 15. oktober, og da pakningen gik hurtigere end forventet, kunne vi trille ud af indkørslen allerede kl. 10.
Thorshanen var meldt på plads, og planen var derfor at stoppe der først, inden vi tjekkede ind på feriecentret. Turen mod vest gik fint og med masser af hyggestemning og slik i bilen, og vi kunne parkere ved Skødstrup Enge omkring kl. 15. Vi var blevet guidet til at skulle starte ved et fugletårn, så vi gik den korte vej hen til tårnet, og kravlede de to etager op (hvilket Lærke syntes var lidt vildt). Desværre var der ikke meget liv at se fra tårnet, og vi måtte derfor ud at vandre for at komme tættere på det vandhul, hvor Thorshanen skulle befinde sig. Det var en tur på lidt over 700 meter, som Lærke klarede super fint, selvom hun dog fik nævnt på vejen, at det var kedeligt. Henne ved vandhullet mødte vi nogle bekendte fuglekiggere fra lokalafdelingen, og vi gik i gang med at scanne rundt for at finde fuglen. Lidt efter stødte en håndfuld andre til, og de fleste prøvede at gå ned lang vandhullet, imens jeg og én anden blev stående. Jeg havde taget en lille festivalstol med til Lærke, og det fungerede rigtig godt, da hun hyggede sig med at sidde i den og tale lidt om løst og fast. Efter lidt tid viste fuglen sig pludselig lang kanten tættest på os i et hul imellem nogle siv. Det var et par kortvarige glimt, men fuglen var set! DK-art #281 var en realitet, og det måtte fejres med en lakridspibe. Jeg havde desværre kun fået én med i tasken, så den måtte selvfølgelig gå til Lærke, som havde været sej og tålmodig.
Jeg ville gerne se fuglen lidt bedre og måske også få et billede af den, så vi blev hængende lidt længere, og tålmodigheden blev belønnet, da fuglen pludselig svømmede frit rundt i vandhullet i det flotteste aftenlys. Jeg tror endda vi havde valgt rigtigt ved at blive stående, da det virkede til, at de andre ikke rigtig kunne se fuglen på grund af en mudderbanke midt i vandhullet. Det var en super oplevelse, og jeg kunne ikke have drømt om en bedre start på turen.
Vi gik derefter glade tilbage til bilen og kunne tjekke ind i vores hyggelige etværelses hytte på feriecentret og nyde en god portion pasta med kødsauce, som vi havde med hjemmefra.
Inden turen, havde jeg været spændt på, om der ville dukke en rigtig sjælden fugl op i området. Min historik på fugleture til Jylland havde nemlig været rimelig god: På min tur til Skagen i foråret 2023 blev der fundet en Stillehavslom. På min tur til Skærbæk i efteråret 2023 blev der fundet en Brun Sule. Og selv på vores sommerferie til Fjerritslev tidligere i år, rastede der en Prærietrane meget tæt på vores sommerhus, som jeg dog valgte ikke at prioritere at se, da jeg allerede har set arten i Danmark. Og denne tur skuffede da heller ikke, da en Nordsanger blev fundet samme dag som vi ankom til området. Den blev dog fundet ved Ringkøbing Fjord, en times kørsel mod nord, og jeg besluttede mig derfor hurtigt for, at jeg ikke ville udsætte Lærke for en ekstra times kørsel frem og tilbage samt eventuel ventetid på en lille, brun fugl. Nu var vi i Blåvand, og det var det område, vi skulle opleve sammen.
Dag 2 var planen derfor at stige på cyklen, som vi havde med, og udforske området omkring Ho. Jeg ville især gerne se området ved Tipmosen, Skallingen og Ho Plantage. Vi var klar til tur omkring kl. 9 og kunne konstatere, at der blæste en kølig og insisterende vind fra sydøst.
Vi startede med at cykle ud mod Nyeng og ned igennem Tipmosen, hvor der virkede til at være okay med fugle de steder, hvor bevoksningen gav lidt læ. I den sydligste del af vejen måtte vi pludselig bremse, da et dådyr løb ud lige foran os. Det var en meget lys då, som kort efter blev fulgt af en dåhjort med stort gevir (fuldskuflet). Det var en fed oplevelse, som Lærke også ofte nævnte de efterfølgende dage. Lidt længere nede af vejen, mødte vi en gruppe andre fuglekiggere, som kunne berette om fint gang i trækket, men meget få fugle i krattene. De havde forsøgt sig med en del mob gang uden held. Det var jeg ærgerlig over at høre, da Lærkes tålmodighed bedst egnede sig til at vi cyklede rundt og kratluskede hist og pist. Jeg havde derudover håbet på Fyrremejse ved Tipmosen, men det virkede ikke til, at der var fugle hjemme i krattene denne morgen. Til gengæld var der fint træk, og på den korte tid vi stod der, så vi både en flot Blå Kærhøg han, 8 Dobbeltbekkasiner og en Bjergvipstjert. De andre anbefalede os at cykle til Grønningen, da de både havde haft Fyrremejser og Hvidbrynet Løvsanger nogle dage forinden. Det gjorde vi, med en madpause ved Skallinglaboratoriet og en cykeltur igennem Ho Plantage.
Det var en lidt hård cykeltur, da et stykke af vejen var meget sandet, men det lykkedes til sidst at komme til Grønningen. Vinden stod dog lige på, og det lykkedes kun at lokke lidt Fuglekonger og en Sortmejse frem fra krattene. Vi vendte snuden hjemad, og så en flot Lærkefalk over skoven, inden vi ramte vores hytte, hvor Lærke bare trængte til at rende rundt og dimse uden tøj på. Det var fint at få set nogle af de legendariske områder, men med den kraftige sydøstenvind, burde vi nok have brugt tiden i nogle områder med mere læ.
Jeg havde Zello-kanalerne ‘Birding Blåvand’ og ‘Birding Feltud’ tændt på hele turen, og efter et par timers hygge i hytten, kom der pludselig en melding ind om en Hvidbrynet Løvsanger på Hovej 2. Den adresse måtte jeg lige slå op, og det viste sig at være huset lige ved siden af vores hytte! Jeg spurgte Lærke, om vi ikke lige kunne tage et smut ud og kigge på den. Det var hun overhovedet ikke interesseret i (stædige 3-årige!), men jeg fik lov til lige at tage et hurtigt smut ud, da hun kunne se mig det meste af vejen fra vores vindue. Jeg fik snakket kort med Andreas, som havde fundet fuglen ved hjælp af mob gang, og som kunne berette, at den ikke havde givet lyd fra sig. Efter nogle minutter smuttede jeg lige ind til Lærke for at høre om alt var okay. Det var det, og jeg fik lov til at smutte igen. Andreas og nogle andre (blandt andet husets beboer) var gået ind i selve haven, og da jeg kom tilbage til dem igen, prøvede de igen med lidt mob gang. Der gik nogle minutter, hvor vi først så en Rødtoppet Fuglekonge, men lidt efter fandt vi endelig fuglen et stykke oppe i træerne, og jeg kunne nyde min første Hvidbrynede Løvsanger, inden den forsvandt imellem grenene igen. Sådan! Det var en fugl, der bare skulle i bogen på denne tur. DK-art #282. Tilbage ved hytten spurgte jeg Lærke, om ikke vi skulle fejre det med en lakridspibe, og det var hun helt med på 😉
Så havde turen allerede budt på 2 nye DK-arter, og da Lærke var puttet om aftenen, satte jeg mig med computeren for at planlægge vores sidste hele dag. Der var ikke rigtig andre sjældne fugle at køre efter i Blåvandsområdet, men jeg manglede endnu at se min første Fyrremejse, og da jeg havde været forbi både Tipmosen og Grønningen uden held, tænkte jeg, at det måske var en idé at prøve Kærgård Plantage samt Filsø, da der var meldt Fyrremejser ud fra begge lokaliteter de seneste dage. Vi startede derfor dag 3 med at køre til Kærgård Plantage, men en times tid i skoven, hvor jeg jævnligt afspillede mejsernes kald, gav desværre ikke pote. Så gik turen til Petersholmtårnet ved Filsø, hvor vi spiste vores madpakker, imens jeg både afspillede kald og mob gang for at få Fyrremejserne i tale. Pludselig syntes jeg, at jeg hørte et enkelt kald fra en Hvidbrynet Løvsanger, så jeg smed noget mob gang på og kort efter kom en lille fugl flyvende tæt på os, som jeg i kikkerten kunne konstatere netop var en Hvidbrynet Løvsanger. Fedt! Og selvom jeg ikke havde fået set fuglen, blev min optagelse af det enkelte kald god nok til en identifikation. Hør bare her.
Det er altså bare fedt at have diktafonen kørende i sådan nogle situationer!
Desværre forsvandt fuglen hurtigt, og jeg havde lovet Lærke, at vi skulle i lege- og badeland, så vi måtte forlade fuglen uden et foto. Jeg troede faktisk, at jeg kunne notere fuglen som en ædelart, da den kom som lidt af en overraskelse, men jeg kunne senere se i DOFbasen, at der var set 2 Hvidbrynede Løvsangere fra Petersholmtårnet to dage forinden, og derfor synes jeg ikke, at jeg kan kalde den for en ædelart (selvom den kom som en overraskelse).
Vi kom hjem til hytten, og fik gjort os klar til badeland, men da vi gik ud af hytten, kunne jeg tydeligt høre kaldet fra en Hvidbrynet Løvsanger. Den blev ved og ved, og da kaldet var enormt tydeligt og kom fra den have, hvor jeg havde set fuglen dagen før, tænkte jeg, at der måtte stå nogen og afspille kaldet for at lokke fuglen frem. Vi gik derfor lige hen til haven for at tjekke, men der var ingen folk at se. Til gengæld kom der kort efter den fineste Hvidbrynede Løvsanger, som jeg både kunne se vingebånd og øjenbrynstribe på, selvom jeg ikke havde nogen kikkert! Orh, hvor gad jeg godt have haft mit kamera og min diktafon på mig, men det er jo en del af præmissen ved at have børn med på fugleferie. Jeg meldte fuglen ud på Bird Alarm, og imens Lærke og jeg hyggede os lidt på en legeplads tæt på, kunne jeg konstatere en håndfuld tililende birdere, som også fik glæde af den lækre fugl.
Lærke savnede på hele ferien de to andre derhjemme, og derfor besluttede jeg mig også for, at vi på dag 4 bare skulle have morgenmad og pakke hytten sammen, inden vi vendte snuden hjemad. Således var mit første møde med Blåvand slut. Det var fedt, at det lykkedes og det var hyggeligt at være afsted sammen med Lærke, selvom jeg også må indrømme, at kratlusk i Blåvand nok er lige avanceret nok for en 3-årig. Jeg glæder mig til at komme tilbage, og udforske endnu mere af Blåvand og de mange fugle, som området indeholder.
Hvidbrynet Løvsanger var den sidste af de 5 fugle, som jeg havde stående øverst på ønskelisten over nye (og realistiske) DK-arter i år, og det markerede dermed også et mere end godkendt år, som indtil nu har budt på i alt 10 nye DK-arter. Desværre har jeg for første gang også oplevet at miste DK-arter, som jeg kom ind på med Gråsisken-komplekset i seneste indlæg, og det virker desværre ikke til at stoppe her! En nylig artikel på Netfugl.dk beretter om flere fremtidige “lumps”, hvor bl.a. både Sortkrage og Gråkrage samt Amerikansk Krikand og Krikand slås sammen til én art. I så fald står jeg til at miste yderligere 2 DK-arter, og vil dermed være tilbage på 280 DK-arter for tredje gang! Det er hårdt at jage de 300 DK-arter pt!
Skriv et svar