Formiddagen i dag (d. 27. december) var gået med oprydning, rengøring og “afmontering” af juletræ. Charlotte spurgte, om ikke jeg lige skulle nå ud og have lidt frisk luft, og det var jeg ikke sen til at takke ja til, så efter en hurtig frokost sad jeg i bilen med grejet pakket.

Jeg startede med lige at køre forbi et lille indhak ved sukkerfabrikken i Nykøbing, hvor jeg så bjergvipstjert for ca. et år siden. Der var dog is på vandet, så jeg var hurtigt videre. Jeg tænkte, at jeg skulle finde noget vand for at kunne finde nogle spændende fugle, så turen gik til Hesnæs Havn, hvor jeg tænkte, at jeg måske kunne finde nogle pibere.

Kolde forhold ved Hesnæs i dag.

Jeg ankom til havnen og kunne konstatere, at der var godt blæs på bølgerne, som stod ind på den frosne og snedækkede strand. På en oversvømmet og frossen eng på den anden side af vejen var der en del folk, der stod på skøjter.

Jeg startede med at gennemgå havnen, men fandt ingen pibere, så jeg begav mig nedad stranden på venstre side af havnen. Her nåede jeg ikke langt, før jeg fik skræmt et par pibere op. Jeg synes dog det lød som engpibere, og med deres lyse orange ben, gullige teint og distinkte striber var der heller ingen tvivl om, at det var engpibere og altså ikke skærpiber, som jeg lidt havde håbet på.

Engpiber i strandkanten.
Det var en kold dag at være piber på.

Fuglene holdt sig mest til kanten imellem stranden og den bevoksning, der grænsede op til stranden eller tangen i strandskyllet. Her fouragerede de rimelig aktivt, og det var svært for alvor at komme tæt på dem. Jeg bevægede mig et stykke nedad stranden og fandt en enkelt engpiber mere, før jeg vendte om og stødte på de to engpibere endnu engang, som fik selskab af endnu en fugl. Denne var noget mere tavs, så jeg håbede på, at der var tale om en skærpiber, men endnu engang kunne jeg konstatere, at det også var en engpiber. Det var dog fint at få trænet piberne, da jeg endnu ikke er så bekendt med skærpiberen. Og den nye fugl lod mig komme rimelig tæt på.

Endnu en engpiber.

Jeg kom tilbage til havnen, og gik om på den anden side, for at se om jeg kunne finde noget langs stranden. Der gik noget tid, før jeg fandt to engpibere mere, som ligeledes var godt i gang med at fouragere i det opskyllede tang.

På jagt efter noget spiseligt i tangen.
Lyse orange ben, distinkte pletter og gullig teint betyder engpiber.

Det var hvad det kunne blive til af pibere, og jeg gik derfor om på den anden side af vejen, hvor der løber et vandløb, som ikke var frosset helt til. Jeg gik op langs bredden nogle hundrede meter i håbet om måske at finde en isfugl eller måske endda en enkeltbekkasin som jeg endnu har til gode at se, men der var ingen fugle ved åen.

Lyset var så småt ved at svinde, så jeg begav mig tilbage mod Nykøbing, hvor jeg lige kørte forbi Tingsted Å ved Åhaven. Her har jeg før været heldig at finde bjergvipstjert og vandstær, men endnu engang var der ingen fugle, selvom åen var stort set isfri på et længere stykke. Det var dog skønt lige at være ude og blive blæst lidt igennem og altid fedt at få nogle fine billeder med hjem.