I går (d. 28. april) blev der fundet en damklire ved Bøtø Enge, som er det nyetablerede område i forbindelse med Bøtø Nor. Det er kun lokalitetens anden sæson, og der er allerede blevet fundet rastende kvalitetsfugle som fx stylteløber, odinshane, sandterne og damklire, så det lover godt, og viser også, hvor hurtigt fuglene tager imod en håndsrækning.
Lige netop damklire er ikke en fugl, jeg har haft det store kendskab til, og derfor heller ikke en fugl, der stod højt på min ønskeliste. Men når nu en sjælden fugl er i nærområdet, trækker det jo lidt i mig for at komme ud og lære den at kende, så jeg selv kan finde sådan én en dag.
Fuglen blev meldt ud igen i morges, så kl. 16 kørte jeg hjemmefra i håbet om et genfund. Jeg havde fået lokket min kollega Claus med – ingen af os havde før set damklire. Vi ankom i lækkert vejr, og på vej ind i området kunne vi se en stor flok hjejler på en mark længere væk (årsart # 132). Vi fik sat teleskoperne op ved bordebænkesættet i begyndelsen af området og gik i gang med at lede efter kliren. Vi fandt hurtigt to nilgæs (årsart # 133) samt to traner, en havørn og adskillige ænder. En brushane fik kortvarigt vores puls op, før vi kunne se de røde ben, der afslørede, at det ikke var en damklire. Efter noget tid var vi enige om, at vi måtte ned til skjulet, hvor fuglen var set i morges.
Næsten henne ved skjulet kiggede jeg ud til venstre ved den sø, hvor kliren især var blevet set, og her fangede mit øje en enlig lys vader, som gik og fouragerede ved kanten. Teleskoperne røg hurtigt op, og vi blev enige om, at det da vist godt kunne være den. Fuglen gik heldigvis stille og roligt og i en fin afstand, så vi kunne virkelig betragte den, imens vi konfererede med fuglebogen, og vi blev mere og mere sikre på, at det sgu var damkliren vi havde fundet! Fuglen var på størrelse med en tinksmed, rimelig lys og med en skællet ryg med mørke felter. Den manglede tinksmedens karakteristiske øjenstribe og hvide felter på ryggen. Benene var gul-grønne og næbbet langt og tyndt. Det måtte være en damklire. DK-art #239 og årsart # 134. Jeg havde “tilfældigvis” to kæmpe-lakridspiber i lommen, så Claus blev indviet i mit ritual for nye krydser, og vi fik fyret godt op i fugleskjulet 😉 Succeser skal fejres!
Jeg fik meldt fuglen ud på Bird Alarm, og vi stillede os op i tårnet, hvor vi kunne se fuglen endnu bedre. Det er altid fedt at lære en ny fugl og dens karakteristika at kende. Ved søens kant var der også en del gule vipstjerter (årsart # 135).
På et tidspunkt stillede damkliren sig op på land og tog et hvil. Her kunne vi se dens meget lange ben, som gør, at den minder en smule om en stylteløber.
Efter en lille times tid var det på tide at komme hjemad, og vi begav os derfor tilbage. Vi nåede dog lige at finde to tinksmede (årsart # 136), hvilket var ret godt, da vi så lige kunne få lov at sammenligne med damkliren, som stod frisk i erindringen. Tinksmedene var betydeligt mørkere, og udover de tidligere nævnte forskelle lagde jeg også mærke til, at tinksmedene går og vipper med halen, hvilket damkliren ikke gjorde i den tid, vi kiggede på den. Vi fik også lige et par fine klyder at se, før vi nåede bilen. Det var ugens anden vellykkede twitch – det bliver spændende, hvad der dukker op næste gang!
Skriv et svar