Vejret er godt, og energien er høj for tiden, så jeg stod op kl. 5 i morges (d. 7. maj) for at tage til Bøtø og lede efter to fugle: Rødtoppet fuglekonge og broget fluesnapper.
Rødtoppet fuglekonge har jeg set en del gange før – jeg vil tro et sted mellem ti og tyve gange. Men jeg har endnu ikke fået et billede af den, og sidste år fik jeg kun set en enkelt fugl kortvarigt, så jeg syntes, det var på tide at få set den smukke lille fugl igen. Broget fluesnapper har jeg kun set to gange før, og det er ligeledes en rigtig fin fugl, som jeg gerne vil have et billede af til bloggen. Bøtø er et fornuftigt sted til begge fugle, så jeg følte, at chancerne var gode, da jeg steg ud af bilen ved parkeringspladsen til sydtårnet omkring kl. 5.30. Jeg startede med at gå ad stierne, som går på tværs i sommerhusområdet, imens jeg lyttede og spejdede efter fugle. Der var godt gang i fuglekoret, og især en del rødstjerter sad og sang fint. Jeg havde hele tiden et øje på, om der skulle sidde fugle på jorden, da jeg i mit stille sind håbede på en vendehals.
Efter godt en times søgen var jeg kommet et stykke væk fra fugletårnet og ind i en lidt ældre del af sommerhusområdet med lidt flere store træer. Pludselig hørte jeg noget synge, der lød meget som en rødtoppet fuglekonge, men jeg er ikke super skarp på dens sang, så jeg var ikke helt sikker. Det lød til, at fuglen sad et stykke væk, så jeg bevægede mig lidt rundt i området. Fuglen sang meget sporadisk, og efter en halv time gav jeg op, og bevægede mig videre. Jeg nåede dog ikke så langt, før jeg kom ned til en sti, der gik ned mod det område, hvor jeg havde hørt fuglen fra, og lige pludselig lød sangen igen, men denne gang betydeligt tættere på. Nu var det om at fokusere, og henne ad stien kom jeg til en taks, hvor jeg var helt sikker på, at fuglen sad og sang fra. Pludselig kom den fineste rødtoppede fuglekonge frem, men som fuglekonger er flest, var den hurtigt væk, inden jeg nåede at få et billede. Nu havde jeg dog fundet fuglen, og jeg blev derfor i området. Fuglen sang lystigt og bevægede sig rundt, men kom lige pludselig tilbage, hvor jeg fik et nogenlunde billede af den. Sådan! Første del af missionen var lykkedes! Jeg bevægede mig yderligere rundt, og ved ikke om det var samme fugl eller en ny, men pludselig havde jeg en fugl på nogenlunde nært hold, som sad og sang rigtig fint og fra en eksponeret plads. Her fik jeg nogle endnu bedre billeder af den. Jeg brugte nok i alt en halv times tid med de rødtoppede fuglekonger i området (jeg vurderede, at der var mindst to) og fik virkelig lært deres sang godt at kende. Det var en super fed og intens oplevelse, og det er en fugl, som jeg virkelig synes kan noget på udseendet. Årsart # 141.
Ikke længe efter denne super gode oplevelse tikkede der pludselig en Bird Alarm ind. “Silkehejre ved Bøtø Nor”. Jeg må indrømme, at jeg lige i det første sekund ærgrede mig lidt over, at jeg ikke lige var startet i tårnet, så det måske kunne have været mig, der havde fundet denne halvsjældne fugl, men omvendt måtte jeg jo også bare glæde mig over, at der blev fundet en god fugl i Bøtø, samme morgen som jeg selv luskede rundt i området. Jeg begyndte derfor stille og roligt at gå mod tårnet, da jeg rigtig gerne ville se silkehejre, som jeg kun havde set en enkelt gang før. På vejen hen til tårnet hørte jeg en skovpiber sidde og synge i toppen af et træ. Årsart # 142.
Jeg slog et hurtigt smut forbi bilen og fik fisket teleskopet frem, og gik derefter hen i tårnet, hvor Dennis, som havde meldt hejren ud, stadig stod. Jeg kunne se hejren allerede inden jeg var helt henne i tårnet, så det var bare om at slå teleskopet op og få kigget på den. Silkehejre – årsart # 143.
Jeg stod og betragtede den fine hejre, som var betydeligt mindre og ret anderledes end en sølvhejre. Efter lidt tid begyndte den at bevæge sig rundt og fouragere, og det var sjovt at se de fine prydfjer i nakken på fuglen. Ud over hejren fandt jeg også fem bynkefugle, som sad og hyggede sig på et hegn. De smuttede desværre, inden jeg kunne få et billede af dem, men det var alligevel årsart # 144. I løbet af den næste halve time ankom der et par twitchere, som også skulle se hejren. Jeg listede videre, for at se om jeg kunne finde morgenens anden missionsfugl: Broget fluesnapper. Jeg nåede dog ikke langt, før en havesanger sad og galpede op. Årsart # 145.
Jeg gik en lille runde i området nær tårnet, og kørte derefter hen til p-pladsen ved Bøtø Skoven, hvor jeg ville gå en sidste runde, inden hjemturen. Her fik jeg blandt andet set gulspurv, dompap og skovskade. Nogen gange bør man lige stoppe op og tænke over, hvor smukke nogle af de danske fugle faktisk er, selvom de er helt almindelige. Der er virkelig knald på farverne!
Fluesnapper var der dog ikke nogen af. Det gjorde dog intet – jeg havde haft en fantastisk morgen og kunne vende hjem med en masse gode minder (og billeder) i bagagen.
Skriv et svar