Nogle fugle har bare et eller andet ved sig, som sætter nogle særlige følelser i gang, når man ser dem.
For mig er én af de fugle Silkehalen. Jeg synes den både er smuk og lidt mystisk, og så er den ikke så almindelig. Siden jeg begyndte at fotografere fugle, har jeg drømt om en dag at få et godt billede af en Silkehale. En anden drøm jeg havde, var at få den som matrikelart, og da det lykkedes med en overflyvende fugl i december 2022, drømte jeg videre om en dag, at have en rastende flok i haven.
I søndags (d. 2. april) var vi i haven og nyde det flotte vejr. Pludselig hører jeg en klokkeagtig lyd, og jeg tænker, at det da godt kunne lyde som Silkehaler, men måske også bare kunne være en afvigende Blåmejse. Kort efter bliver lyden dog tydeligere, og jeg kigger op, og ser en flok stærelignende fugle flyve over haven. Jeg er ikke længere i tvivl om, at det er Silkehaler, og får straks sagt det til Charlotte. Vi tæller 19 fugle, som flyver videre over haven og efter lidt tid, sætter sig i toppen af et højt træ omkring 300 meter væk. Jeg skynder mig ind og henter teleskopet og finder fuglene, som dog er lidt langt væk. Der er dog ingen tvivl om, at det er Silkehaler, og Charlotte får lov at kigge, da hun aldrig har set dem før. Fedt! Og årsart #126.
Efter lidt tid går jeg videre med havearbejdet, og Charlotte går rundt med Lærke. Pludselig kan jeg høre kaldet fra Silkehalerne igen, så jeg kigger op for at se, om de flyver over haven endnu engang. Jeg kan ikke finde dem, men bliver ved med at høre dem, da jeg pludselig ser, at flokken nu sidder i vores store egetræ midt i haven! Jeg får endnu engang kaldt på Charlotte, og denne gang kan vi begge to stå og nyde dem med håndkikkerten. Fantastisk!
Fuglene sidder dog rimelig højt oppe, og det er svært at få nogle gode billeder af dem imellem de mange grene. De vælger dog pludselig at flyve hen i min nabos æbletræ, som har nogle flotte, store mistelten på sig, og går i gang med at fouragere heftigt på bærrene. Det giver en meget bedre fotovinkel, og jeg skyder løs af de smukke fugle.
Flokken blev hængende hele dagen, og det var fantastisk at gå og høre deres små søde kald, og jeg kunne ikke lade være med hele tiden lige at gå hen og kigge, om de stadig var der.
Dagen efter var der fire fugle på plads, og de hyggede sig ved misteltenen det meste af dagen.
Dagen efter det var de væk igen. Tænk at drømmen om at fotografere Silkehaler skulle blive opfyldt i min egen have. Jeg kan stadig næsten ikke fatte det.
Skriv et svar