DK-art nr. 250!

Planen for weekenden var egentlig, at jeg skulle dyrke noget kratlusk omkring Gedser søndag morgen og formiddag. Men da der fredag blev meldt endnu en Fuglekongesanger ud fra Stevns Fyr, kunne jeg mærke, at jeg virkelig godt gad give den et forsøg.

Planerne blev derfor ændret, så jeg i stedet valgte at køre til Stevns Fyr og bruge lørdag morgen og formiddag (d. 22. oktober).

Jeg kørte hjemmefra omkring kl. 6.40 og var ved Stevns Fyr lidt i 8. Jeg havde kørt igennem nogle heftige tågebanker på vej derhen og blev også mødt af en del tåge ved fyret. Det tegnede godt i forhold til, at fuglen så nok var blevet på stedet. Til gengæld var sigtforholdene ikke specielt gode.

Der var en enkelt anden birder på plads, som jeg lige hilste kort på. Han bevægede sig ind i den nordlige del af området, som også var der, hvor fuglen var blevet set dagen før. Jeg besluttede mig derfor for at starte i den sydlige del af området, da jeg tænkte, at det var om at sprede sig og få meldt fuglen ud, hvis den blev fundet. Lige ved p-pladsen var der en mindre flok Fuglekonger, som jeg fik kigget igennem, men jeg fandt ingen fugle med et stort, gult øjenbryn. Jeg nåede helt ned for enden af det sydlige område, før jeg igen fandt en lille flok Fuglekonger, men resultatet her var det samme.

Jeg bevægede mig derfor tilbage nordpå og kom ind i den nordlige del af området, som var der, hvor fuglen var blevet set i går. Der var ankommet endnu en birder, som jeg hilste på og fulgtes lidt med. Kort efter kommer en større flok Fuglekonger flyvende forbi os og flyver rundt i løvtræerne foran os. Det er om at få kikkerten på nogle af de mange fugle, og lige pludselig ser jeg en grønlig fugl med knaldgult øjenbryn. Der er den sgu! Jeg giver den anden birder – Christian – besked, men mister fuglen kort efter, da den flyver hen i et nyt træ. Her finder Christian den og ser især den gule gump, som er et godt kendetegn. Jeg kan desværre ikke finde den, og kort efter er den væk igen, da flokken er fløjet videre over vejen til nogle store grantræer. Den tætte tåge gør heller ikke missionen nemmere. Vi får meldt fuglen ud på bird alarm og eftersøger fuglen igen. På dette tidspunkt er klokken 8.45. Det er super fedt, at fuglen stadig er i området, men jeg er ikke tilfreds. Jeg fik ikke set nok kendetegn til at kunne skelne fuglen fra en Hvidbrynet Løvsanger, og jeg beslutter mig derfor for, at jeg er nødt til at få set den bedre, hvis jeg skal kunne krydse den.

Flokken af Fuglekonger er meget mobile og bevæger sig rundt i hele det nordlige område, som måler ca. 120 x 200 meter. I den nordligste del er der nogle høje løvtræer, og det er især svært at følge dem, når de bevæger sig rundt mellem bladene i de høje trækroner. Derudover er der en del hegn, volde og krat i området, og det er derfor svært at følge flokken hele tiden. Vi prøver på et tidspunkt at komme flokken i forkøbet, og stiller os ved et krat, hvor vi formoder, at de er på vej hen, men fuglene vælger i stedet at vende om lige inden (!) På dette tidspunkt er klokken 9.15, og der bliver meldt endnu en Fuglekongesanger ud fra Stevns! Denne er fundet ved Højerup ikke så langt syd for os (af den samme birder, som også har fundet den fugl vi går og leder efter samt den fugl, der var på stedet for nogle uger siden – respekt!). Jeg vælger dog at blive og kæmpe, da vi jo har fuglen i nærheden af os her. Det er dog virkelig svære forhold, da tågen kun bliver tættere og tættere. Jeg får vandret en del rundt i området, og det er både spændende, svært og en smule frustrerende. Hver gang jeg finder flokken, er det om at få kikkerten på så mange fugle som muligt, men i langt størstedelen af gangene, ender jeg med kun at se røven af en fugl, eller finde en fugl, som er skjult af en masse blade. De gange jeg ser en fugl godt, er der tale om Fuglekonger eller en enkelt Gransanger. Det er uden tvivl det sværeste fuglekiggeri, jeg indtil nu har prøvet.

Stille og roligt bliver lyset bedre, men til gengæld virker flokken til at være sværere at finde. Der kommer flere og flere birdere til stedet, og der er vel omkring 15, da der er flest. Tiden går, og jeg begynder at blive en smule modløs. De fugle, jeg finder, er svære at se i længere tid, så vil jeg overhovedet kunne se fuglen godt nok, hvis jeg endelig finder den?

Omkring kl. 11.15 er det dødt ret meget ud. Jeg skal køre senest kl. 13, og beslutter mig for at prøve den anden Fuglekongesanger, der var fundet syd for området. Jeg tænker, at det vil tage mig ca. en halv time at gå derhen. Jeg når dog ikke langt, før jeg møder to andre birdere, som jeg har snakket med tidligere. De har været nede for at kigge efter den anden Fuglekongesanger, og fortæller, at den er endnu sværere, da den bevæger sig ved et stort og svært fremkommeligt krat. Den ene af dem havde fået set den kortvarigt. Jeg vælger derfor at blive i området.

Jeg er træt mentalt og trænger til en lille pause, så jeg vælger at gå hen til bilen og lave mig en kop kaffe, og så sætte mig et sted i området, hvor det virker til, at flokken jævnligt kommer forbi. Jeg når dog kun en enkelt tår, da der pludselig er folk, der virker til at have fundet fuglen lige henne ved p-pladsen. Den ene af de birdere, jeg snakkede med for lidt siden, vinker mig hen, så jeg løber de 100 meter hen til stedet, og får adviseret nogle andre birdere på vejen. Fuglen er fundet i et træ, men flyver kort efter hen i en enkeltstående tjørn. Her går alt pludselig op i en højere enhed! Jeg får set den rigtig fint i kikkerten og får også en fin portion uskarpe billeder af den. Den synger derefter en virkelig fin strofe, før den smutter videre igen. BINGPOT! Sikke en oplevelse og en kæmpe forløsning! Der er eufori blandt alle de birdere, der var heldige nok til at opleve det. Englene synger (vist nok kun i mit hoved), og de forgangne timers slid gør kun oplevelsen endnu mere fuldendt. Min DK-art #250 og hvilken art! Og ikke nok med det, så fik jeg også billeder af den! De kunne være skarpere, men de er gode nok til en sikker artbestemmelse. Og fuglen var jo så for resten også årsart #202.

At nå 250 danske arter var et stort mål for mig i 2022, og nu er det en realitet! Fantastisk! Next stop: Klub 300 😜.

Jeg var mere end tilfreds, og da klokken var over 12 valgte jeg at kalde det en dag. En lakridspibe blev fundet frem til turen hjem, og så gik den ellers syd på med et stort smil på læben. En fed dag, hvor jeg virkelig lærte meget, og hvor ihærdigheden til sidst belønnede sig. Kratluskeriet efter sjældenheder er hårdt arbejde, men også en forbandet vanedannende disciplin. Man er enormt aktiv og opmærksom hele tiden, og samtidig er der utrolig mange nitter, før der endelig sidder en sjælden fugl. Men når den så sidder der, er det hele sliddet værd. Det må være virkelig svært og tidskrævende at kratluske sin egen sjældenhed. Jeg glæder mig til, at det lykkedes for mig selv en dag. Fuglekongesanger – sikke en lækker fugl!