På dag fire i Skagen (tirsdag d. 27. juli) tog vi en formiddagstur til Råbjerg Mose. Jeg havde fundet frem til, at det kunne være et spændende område at gå tur i, men havde haft lidt svært ved at finde ud af, hvordan man kom ind til området. En del af mosen er ejet af Fugleværnsfonden, og på deres hjemmeside kunne jeg se, at der var adgang til området fra Blæsbjergvej.
Vi kørte derfor til Blæsbjergvej, som viste sig at være en grusvej, hvor man ikke kunne køre så stærkt, og derfor kunne vi holde øje med spændende fugle på vejen. Lige pludselig fløj en spændende fugl ned og fouragerede på vejen foran os, og jeg smed med det samme bilen ind til siden. Fuglen viste sig at være en ung gøg, men i det samme område viste det sig, at der var nogle fine misteldrosler, der fløj rundt og skældte gøgen ud. Denne store drossel var endnu en ny årsart til mig – nummer 206.
Vi kørte hele vejen langs Blæsbjergvej uden at finde en tydelig indgang til området, så vi endte med at holde ind ved en åbning i bevoksningen, hvor vi kunne gå ind. Selve Råbjerg Mose var også lidt spøjst, da der ikke var nogle tydelige stier, vi kunne følge, så vi gik lidt rundt på må og få. Vi fandt en smuk rødrygget tornskade med unge, men ellers fandt vi ikke så mange spændende fugle.
Da vi ankom til Skagen, havde jeg skrevet til en fælles fuglekigger Laila, om hun kunne foreslå nogle spændende ting, vi skulle se, når nu vi var i området. Laila blev i 2020 den første kvinde til at nå 300 årsarter i Danmark (læs om det her), hvilket i høj grad inspirerede mig til selv at lave min årsartsjagt i år. Laila er derudover utroligt sød og hjælpsom og et af hendes mange gode forslag var, at vi kunne tage på tur efter natravn ved Sandmilen ved skumringstid. Charlotte var frisk, så tirsdag aften kl. 22 stod vi ud af bilen ved Sandmilen og begav os ned ad en asfaltsti, som skærer igennem skoven. Det var en fin og stille sommeraften, og selvom klokken var 22, var der fint med lys. Da vi var gået en lille kilometer, hvor skoven hører op, kom vi ud mod klitterne og besluttede os for at vende om. Her var klokken tæt på 22.30, og lyset var så småt begyndt at dæmre. Pludselig hørte vi et specielt fugleskrig, og jeg nåede lige at se en silhuet komme flyvende. Kunne det have været en natravn? Vi fik svaret kort efter, da vi kunne høre den meget specielle snurrende sang et stykke væk. Natravn! En helt ny DK-art (# 226) og dermed selvfølgelig også en ny årsart – # 207. Vi stod og lyttede lidt, hvor det virkede til, at der var to forskellige hanner, der sang et stykke væk. Vi bevægede os derefter tilbage, men nåede ikke langt, før jeg så silhuetten af en natravn komme flyvende ved trætoppene foran os for derefter at forsvinde. Vi stoppede op, og kort efter kom den flyvende lige foran os for at lande på asfalten ca. 20 meter fra os. Da der stadig var en smule lys tilbage, kunne vi få kikkerterne på fuglen og fornemme dens meget specielle form. Efter et halvt minuts tid fløj fuglen op og lavede flyveshow lige foran os, hvor vi tydeligt kunne se de hvide felter på vingerne. Derefter forsvandt den og efterlod os måbende tilbage. Vi kiggede på hinanden helt paf og begyndte derefter at juble med store smil. Sikke en intens oplevelse og super fedt at kunne dele den med hinanden! Vi hørte kort efter en natravn en del tættere på os (sikkert den fugl vi lige havde set). Det er virkelig en fed lyd, de kan lave. Vi gik videre, og da vi næsten var nået tilbage til parkeringspladsen, hørte vi endnu en natravn synge. Det var virkelig magisk.
Dagen efter (d. 28. juli) tog vi på tur til Jerup Strand, hvor der skulle være fint med vadefugle. Det var et fint område, hvor vi bl.a. havde både almindelig ryle og krumnæbbet ryle ret tæt på.
Vi tog derefter videre til et sommerhusområde ved Bunken Klitplantage, hvor der var meldt grønspætte ud dagen før. Den gad vi godt finde. Vi kørte lidt rundt i sommerhusområdet og fandt et sted, hvor vi kunne parkere og gå ad en natursti hen til kanten af en golfbane. Der virkede til at være fint med fugle i træerne, og pludselig fik jeg øje på en lille fugl, der sad super fint på en gren. Jeg nåede lige at få den i kikkerten, før den smuttede igen, og jeg udbrød “det var sgu en topmejse!”. Charlotte blev næsten helt ærgerlig, da hun lige havde sat sig for, at hun skulle finde en topmejse til mig. Selv havde jeg helt glemt, at der kunne være mulighed for at finde denne lille fine mejse, som kun findes vest for Storebælt. Årsart # 208.
Vi gik videre ned ad stien i jagten på en grønspætte og nåede ikke langt før lige netop en grønspætte fløj op fra græsset i kanten af stien ca. 10 meter foran os! Jeg nåede kun lige at se den grønne ryg, imens den kaldte fire-fem gange, og satte sig på bagsiden af et træ foran os. Vi var helt oppe at køre, imens vi prøvede at få flere glimt af spætten. Jeg stod klar med kameraet, og Charlotte stod i en lidt anden vinkel end mig og fik derfor flere fine glimt af spætten, som engang i mellem stak hovedet frem. Desværre besluttede den sig for at flyve længere ind i bevoksningen, så det blev ikke til et billede af den. Vi stod begge to og rystede af adrenalin-kick over endnu en helt igennem intens fugleoplevelse. Det er så fedt, når de gode fugle bare dukker op ud af ingenting. Vi har set grønspætte før i Sverige, men ikke i Danmark, så det var endnu en ny DK-art (# 227) og årsart # 209. Helt vildt! Vi eftersøgte spætten og fik yderligere et par småglimt af den og hørte den også kalde nogle gange, men vi fik aldrig set den nær så godt, som da vi fandt den. Det gør dog ikke så meget, og vi kunne tage tilbage til sommerhuset med endnu en fantastisk fugleoplevelse i bagagen.
Skriv et svar