Grenen

Dag 3 på vores tur til Skagen (mandag d. 26. juli) tog vi til Grenen. Vi kørte fra sommerhuset ved 9-tiden og hørte OL i radioen på vej ud til parkeringspladsen, så vi måtte lige blive hængende i bilen i fem minutter ekstra, så vi kunne høre, om det lykkedes Jesper Hansen at skyde sig til Danmarks første medalje – og det gjorde han jo 😊 Derefter var vi klar til tur, så vi fik købt billetter til Sandormen og satte os til rette i vognen.

På vejen derud kørte vi igennem en stor flok måger, så jeg sagde til Charlotte, at vi lige måtte kigge efter måger med en sort ryg og gule ben, da der så ville være tale om sildemåger. Vi kørte ret tæt forbi mågeflokken, og vi var begge to ret sikre på, at vi så sildemåger, så en mulig ny årsart lå lige pludselig og lurede. Jeg ville dog gerne lige være helt sikker, så efter vi var blevet sat af ved Grenen og havde været ude og soppe i de to have, bevægede vi os tilbage mod klitterne, så vi kunne komme tæt på mågeflokken.

På denne afstand kunne vi tydeligt se, at flokken både bestod af svartbag og sildemåger. Sildemågerne var næsten halvt så store som svartbagene og havde tydeligt gule ben. Sådan! Årsart # 204. Jeg havde desværre ikke taget kameraet med – spørg mig ikke hvorfor!

Grenen var derudover et ret fantastisk sted. Lyset var helt specielt, og der var store flokke af terner, som kom virkelig tæt på. Der var også en del hættemåger, og lige pludselig kom der en fugl flyvende, som jeg syntes så enormt smuk ud. Den lignede lidt en ung hættemåge men var betydeligt mere kontrastrig med smukke sorte aftegninger. Jeg noterede mig de mest iøjnefaldende kendetegn: Sort plet på kinden, sort sadel over nakken, grå ryg og hvid hale med sort spids og måtte så finde ud af, hvad det var, når jeg kom hjem til fuglebogen. Her kunne jeg konstatere, at der måtte være tale om en juvenil ride, hvilket var endnu en ny årsart (# 205)!

Det ærgrede mig lidt, at jeg ikke havde fået kameraet med på turen, så nogle dage efter (torsdag d. 29. juli) tog vi til Grenen igen – både for at opleve stedet igen, men også med håbet om, at riden stadig var på plads. Til at starte med virkede det ikke lovende. Forholdene var helt anderledes med en hel del mere blæst og dermed noget mere højvande. Der virkede ikke til at være nær så mange fugle inde på tæt hold. Lige pludselig kom der dog en meget kontrastrig fugl flyvende direkte mod os, og jeg sagde til Charlotte “jeg tror sgu riden kommer flyvende dér”. Ganske rigtigt kom den flyvende lige så fint lige forbi os, og jeg fik det ønskede billede af den enormt smukke fugl.

Som om det ikke var godt nok, var det som om, at riden var så beæret over, at vi var kommet tilbage (næsten) kun for dens skyld, så den landede på vandet og lod sig drive lige forbi os på helt tæt hold.

Ternerne i form af fjordterner og splitterner var også på plads, og især de førstnævnte kom helt tæt på os, imens de fangede småfisk. Meget fascinerende!

Der var dog også fugle, som vi ikke havde set på vores første tur. Ude over havet fandt jeg en del suler, som virkede til at have fundet en større fiskestime, som de gentagene gange lavede deres karakteristiske “jægerfly-dyk” mod. Det ser så vildt ud!

Der var også to sandløbere og en stor præstekrave, som fouragerede i vandkanten. Sidstnævnte virkede ikke til at være helt tilfreds med sandløbernes tilstedeværelse og prøvede gentagende gange at jage dem væk.

Grenen skuffede dermed bestemt ikke! På begge ture tog vi Sandormen den ene vej og gik ad stranden den anden vej, hvilket var en fin måde at opleve Grenen på.