I onsdags, efter jeg havde set karmindompap, kørte jeg et smut til Fiskebæk Skov og gik en tur, da jeg havde hørt, at der til tider er god chance for pirol der. Jeg havde aldrig været i skoven før, men det var en dejlig skov med store egetræer, og en fin rundtur man hurtigt kunne gå. Jeg hørte dog ingen pirol. Lørdag kunne jeg så se på DOF-basen, at der var hørt flere piroler i skoven, så jeg stod ved skoven søndag morgen omkring kl. 8.15.
Jeg startede med at gå en stille og rolig tur igennem skoven uden held. Jeg mødte så en anden flink fuglekigger, som fortalte, at han havde hørt to piroler i det fjerneste hjørne af skoven (hvor jeg selv var gået forbi omkring tyve minutter før). Jeg gik derefter hen til området, og efter lidt tid kunne jeg høre en pirol synge nogle korte strofer. Fedt! Det virkede til, at den bevægede sig en del, og jeg var overrasket over, at sangen ikke var tydeligere, og at stroferne ikke var længere. Jeg har kun hørt pirol en enkelt gang før, så jeg har ikke så meget erfaring med den. Jeg stod og lyttede til fuglen, som var helt umulig at finde, da den sad højt oppe i de tætte trækroner. Den bevægede sig stille og roligt væk, så jeg gik en runde i skoven og fandt den (eller en anden han) syngende lidt længere væk lidt senere. Efter at have stået og lyttet lidt til den, besluttede jeg mig for at gå tilbage mod bilen. På vej ned ad vejen, som går midt igennem skoven, kunne jeg dog pludselig høre en ret tydeligt syngende fugl i en helt anden del af skoven. Da jeg stod ved en større lysning, besluttede jeg mig for at stå og vente lidt, fordi jeg ville have en god chance for at kunne se, hvis fuglen kom flyvende. Efter noget tid fløj tre lyse fugle pludselig op fra trækronerne, og jeg nåede lige at få kikkerten på dem i et par sekunder, hvor jeg kunne se, at der var tale om piroler (vist nok to hunner og én jeg ikke nåede at se godt, men som nok har været en han) inden de forsvandt i træerne. Fed oplevelse og første gang nogensinde jeg ser en pirol! Årsart # 195.
Jeg kørte derefter til Birkemose for at se, om jeg kunne få et billede af en rød karmindompap. Der var virkelig gang i dem, lige så snart jeg steg ud af bilen, og jeg kunne høre flere fugle allerede i skoven, hvor man parkerer. Efter lidt tid gik jeg hen til Birkemose, hvor jeg kunne høre to syngende karmindompap. Den ene var en ung han som sad rigtig pænt, og den anden så jeg aldrig. Jeg gik derefter tilbage til skoven, og efter lidt tid var der pludselig en fugl, der sang meget kraftigt. Jeg fandt den i toppen af et træ og kunne konstatere, at der var tale om en flot rød han, som jeg lige nåede at få lidt billeder af, inden den fløj videre. Lækkert!
Jeg kørte derefter til Kroghage og gik mig en tur. Jeg håbede lidt på sortstrubet bynkefugl eller rødrygget tornskade, som er to arter, jeg stadig mangler at få i år. Pludselig sad der en lille fugl og sang underligt i toppen af en busk. Jeg fik kikkerten på den, men kunne ikke rigtig se, hvad det var, da der også var lidt modlys. Jeg fik derfor taget en del billeder af fuglen fra forskellige vinkler, men kunne stadig ikke helt se, hvad det egentlig var for en fugl. Jeg måtte kigge billederne nærmere igennem, når jeg kom hjem. Derhjemme kunne jeg se, at der var tale om noget bynkefugl, men jeg kunne ikke helt finde ud af, hvilken slags, da den var mærkeligt svag i farverne. Jeg måtte derfor søge hjælp hos min ven Simon, som kunne fortælle, at der var tale om en sortstrubet bynkefugl (årsart # 196) og at grunden til, at den var så svag i farverne, nok er, at det er en ung han eller en han i gang med fældning. Så lærte jeg så meget. Yderligere to årsarter på en sommer-søndag. Det er slet ikke dårligt!
Skriv et svar