Dag 3 (d. 24. april) var endnu en solrig, men kølig dag. Der var meldt en blåhals ud på DOF-basen fra Sandholt Gods dagen før, så vi startede med at køre de ca. 20 minutter hen til stedet for at se, hvad det var for noget. Det viste sig at være et flot gods med en fin sø med en del rørskov. Vi parkerede i vejsiden og fandt teleskoperne frem. Ville blåhalsen mon vise sig?

Sandholt Gods med sø og rørskov.

Vi fik hurtigt øje på et rørhøge-par, som kredsede rundt over rørskoven, og som vi flere gange så med redemateriale i kløerne.

Rørhøg – hun.
Rørhøg – han.

I søen lå der lidt forskellige andefugle – bl.a. taffelænder. Vi gik lidt rundt ved søen, og Charlotte og jeg nåede at spotte en husrødstjert, som kortvarigt satte sig i et træ, inden den fløj videre. Årsart #157. Derudover kom også en rød glente kortvarigt forbi.

Taffeland han.

Vi brugte nogle gode timer ved stedet, hvor vi også så sangdrosler og kunne kigge over en våd eng med skeand, hvidklire, rødben og rørspurv. Blåhalsen fandt vi desværre aldrig.

Derefter gik turen videre til Svanninge Bakker, hvor vi gik en lille tur i området ved Tyveknappen. Her fik vi tilføjet nogle fine skovarter til turlisten i form af halemejse, fuglekonge, munk og rødstjert, som også var en ny årsart (#158).

Fire friske fuglekiggere.
Frokostpause i Svanninge Bakker.
Rødstjert han.

Efter Svanninge Bakker gik turen hjemad til huset, hvor vi fik slappet lidt af i solen på terrassen og nød kaffen med et stykke kage fra den lokale bager. Jeg gik en lille tur i området med mor og far, og en meget fotogen tårnfalk gjorde sig til ved at stå og musse meget tæt på os i et minuts tid. Jeg fik skudt dette billede af den, som jeg er ret godt tilfreds med.

Mussende tårnfalk.

Efter aftensmaden, som bestod af pasta med linsesauce, kørte vi til Bøjden Nor på aftentur. Der var meldt en ringdrossel ud om morgenen fra den nordligste del af området, som vi endnu ikke havde udforsket. Vi kørte derfor til en parkeringsplads på Kalvørevej, hvor vi kunne gå ad en lille sti ud til engen og overskue området nord fra. Det var virkelig lækkert vejr: Helt vindstille, sol og med lidt lunhed i luften. Det var et super lækkert område, som passer meget til det sted, jeg før har set ringdrossel, men vi fandt den ikke. Til gengæld var der en del andre fine fugle, bl.a. en lille flok stillits, som kom ret tæt på.

Stillits i aftenlys.

Da vi følte, at vi havde udforsket området, kørte vi til den sydlige del af reservatet, hvor vi også var på dag 1. Her kørte vi ned for enden af grusvejen for lige at vende bilen rundt og så parkere ved vandrestien ind til fugleskjulene. I bilen spottede jeg en lille sort fugl, som sad ca. 100 meter inde på græsset i en hestefold. Jeg tænkte, at det højst sandsynligt var en stær eller solsort, men fik alligevel sat kikkerten på den, lige så snart jeg steg ud af bilen. Og så var der pludselig ingen tvivl: Ringdrossel! Jeg fik hurtigt alarmeret de andre, som fik sat kikkerterne på den, imens jeg satte et teleskop op. Charlotte og jeg har set ringdrossel før, men mor og far havde aldrig set én, så der var højt humør i vores lille flok. Vi fik sat alle tre teleskoper op, og jeg fik skudt en del billeder af den dejlige fugl, som stille og roligt hoppede rundt på græsset og fandt regnorm. Vi snakkede om, hvor bemærkelsesværdig slank og “glat” den fremstår i felten. Man er ikke rigtig i tvivl om, at det ikke er en solsort. Vi kunne nyde fuglen et godt stykke tid og nåede også at skænke os en lille fejrings-rom, som egentlig var tiltænkt solnedgangen i fugleskjulet. Da vi var ved at være klar til at gå videre til fugleskjulet, kom en tårnfalk flyvende, hvilket fik ringdroslen til at lette og flyve op i det nærmeste træ. Det blev et punktum for en helt fantastisk oplevelse, som blot understreger vigtigheden af at tjekke alle fugle – også dem, der umiddelbart bare ligner noget helt almindeligt. Ringdrossel – årsart #159.

Jeg-har-lige-fundet-en-ringdrossel-selfie.
Ringdrossel-rom (Charlotte er gravid, var chauffør og kan ikke lide rom, så hun måtte ikke få). Droslen blev set i området, der kan ses bagved – lige ud for træet ved hegnet.
Ringdrossel.
Fuglen fløj, da der kom en tårnfalk.

Vi gik derefter hen til det første fugleskjul, man kommer til på sydsiden. Det er et åbent fugleskjul, hvor man har fuglene utroligt tæt på. Det var virkelig fedt, da der efter kort tid kom en flok klyder flyvende, som ikke virkede til at tage sig meget af os. Vi fandt kaffe og småkager frem, imens vi nød dagens sidste lys og de mange gode fugle fra skjulet. Jeg fandt en dværgterne (årsart #160), som sad på en tange, og som lidt efter valgte at fiske lige foran skjulet. Super fedt!

Klyderne var virkelig tæt på.
Ikke dobbeltbekkasin, men dobbelt-klyde ved Bøjden Nor.
Dværgterne – gode kendetegn er hvid pande og gult næb med sort spids.

Til sidst kunne vi bare læne os tilbage og se solen kysse horisonten efter en fantastisk dejlig dag i det Sydfynske.

Aftenstemning i skjulet.