Fantastiske Tornskader

Jeg har de seneste måneder været så heldig at skulle registrere ynglende Rødryggede Tornskader i forbindelse med mit arbejde i Miljøstyrelsen (NOVANA), og det har virkelig været en fornøjelse.

Jeg har især dækket lokaliteter på Lolland, men også det østlige Møn, Avnø, Holmegårds Mose og Gribskov.

På Lolland har det især været Fuglebeskyttelsesområde F83: Kyststrækningen v. Hyllekrog-Rødsand (som strækker sig fra Hyllekrog, over til Falsters vestkyst og hele vejen op til Nykøbing F.), som jeg har brugt tid ved. Det har været ret fedt, at skulle finde fuglene i et område, jeg kender godt, og det lykkedes mig at finde ynglepar på 2 lokaliteter, hvor der ikke før var registreret ynglende Rødrygget Tornskade: På overdrevet ved Flintinge Å’s udløb og ved Flinthorne Odde. Begge steder var det nok især på grund af mit lokalkendskab, at jeg fik fundet ynglepar dér, da der ikke tidligere er blevet kigget efter dem på lokaliteterne (i NOVANA-sammenhæng i hvert fald). Jeg var også forbi Skejten, men der var der til gengæld ingen Rødryggede Tornskader. Parret ved Flinthorne Odde var sjovt, da jeg gik rundt på overdrevet og kiggede på det lange græs og de levende hegn med masser at tornebuske, som tornskaderne godt kan lide, og tænkte “der må simpelthen være tornskader her”. Jeg nåede hele vejen hen til fugletårnet, som lå sidst på turen, da der pludselig sad en fin han i toppen af en busk. Kort efter fløj der en unge frem, og kort efter dét, viste hunnen sig også 😊

Det var ikke første gang jeg havde sådan en oplevelse. Flere gange de seneste måneder, er jeg gået rundt i et område, som jeg bare syntes skreg Rødrygget Tornskade, og hvor jeg så også efter noget tid til sidst har fundet et ynglepar. Sådanne områder består typisk af lysåben natur med halvlangt græs og enkeltstående buske bestående af hvidtjørn, slåen eller lignende samt grupper af mere tætte buskadser. Hvorvidt det er vigtigt, at der er græssende dyr eller ej, kan jeg ikke helt finde ud af. Deres efterladenskaber giver grobund for nogle store insekter, men omvendt kan de også risikere at græsse bevoksningen ned til et punkt, hvor det ikke er gunstigt for græshopper, som tornskaderne virker særligt glade for.

Den vigtigste lokalitet for Rødrygget Tornskade i Fuglebeskyttelsesområde F83 er uden tvivl området ved Saksfjed-Hyllekrog. Det var en kæmpe fornøjelse at gå rundt i, og det var især sjovt at udforske den del af området – Saksfjed Vildmark – som Hempel Fonden overtog for mindre end et år siden. Flere steder fandt jeg ynglepar, som jeg vurderede kun havde etableret sig på grund af den ændrede drift: Hvor der for et år siden havde været konventionelt dyrket mark, var der nu afgræsning af køer eller heste, og dermed et langt større fødegrundlag til tornskaderne. Dog var det også mit indtryk, at det bare har været et rigtig godt tornskade-år, og totalen for hele området, hvis man tegner en trekant fra Lundehøje Havn til Hyldtofte Østersøbad og ned til Hyllekrog var 19 ynglepar (imod 9 ynglepar ved overvågningen for 2 år siden)!

Jeg har også været på mere ukendt territorie. Først en tur til området ved Holmegårds Mose (Fuglebeskyttelsesområde F91: Holmegårds Mose og Porsmose), hvor der ikke før i NOVANA-sammenhæng er registreret ynglende Rødrygget Tornskade. Som en del af forberedelserne, havde jeg søgt i DOFbasen og set, at der tidligere var registreret ynglepar i det skovområde, der kaldes Kroglyng. Jeg havde skrevet til nogle af de lokale ornitologer for at få mere præcist beskrevet, hvor jeg skulle lede, og de havde meget hjælpsomt udpeget de relevante lysninger for mig. Det er svært at slå lokalkendskab, og rigtigt nok fandt jeg et ynglepar den skovlysning, der var udpeget. Det var et helt andet habitat, end hvad jeg var vant til fra fx Saksfjed og Møn. I Kroglyng yngler tornskaderne i en større lysning med især en del mindre nåletræer, men også områder med græs og urter. Jeg var faktisk lige ved at tro, at jeg havde fundet flere par, da jeg fandt en han i alle 3 lysninger, som jeg kiggede i, men nærmere inspektion af billederne viste, at der var tale om samme han, som altså bare benyttede et større område til fødesøgningen.

Jeg følte virkelig, jeg havde godt styr på tornskaderne i de klassiske overdrevshabitater, og derfor fik jeg også udvidet mit perspektiv, da jeg skulle bidrage med registrering af arten i Gribskov (Fuglebeskyttelsesområde F108: Gribskov). Her er det en helt anden form for habitater, som fuglene yngler i: Skovlysninger med 1½ meter høje græsser, birketræer og en udpræget mangel på tornebuske. Det var interessant at se, at arten også kan trives i den type habitat, men indtrykket var dog også, at mange af lysningerne er ved at gro for meget til, da der var flere steder, hvor der var ynglepar for 2 år siden, men hvor jeg simpelthen ikke kunne finde nogle ynglepar i år. Det lykkedes mig dog at finde et tocifret antal ynglepar, og det lykkedes mig også at finde ynglende fugle på 2 nye lokaliteter indenfor området. Det ene ved at kigge på luftfoto og udvælge et område, som ud fra min egen erfaring, så helt rigtigt ud 😊

I forbindelse med arbejdet kom jeg fuldstændig i tornskade-mode, og blev næsten helt afhængig af følelsen af at gå rundt i tornskade-habitat og lede efter den karakteristiske fugl. Hver gang, jeg fandt en ny fugl, gav det et lille kick. Typisk skete det enten ved, at jeg pludselig fandt en fugl siddende i toppen af en busk, men ganske ofte hørte jeg faktisk fuglene først. De kan både lave et advarende “tjæk-tjæk” kald, som er et godt tegn ift. at der er unger i nærheden, men de kan også varsle med et kvæk-agtigt kald. I min tornskade-rus måtte jeg derfor lige cykle en tur rundt til lysningerne i min lokale Hamborgskov for at se, om jeg mon som den første nogensinde kunne registrere Rødrygget Tornskade på lokaliteten i DOFbasen. Jeg fandt især en enkelt lysning, som virkelig virkede lovende, men det lykkedes mig ikke at finde tornskader. Det vil jeg prøve at få gjort hvert år. Mon ikke der så nok skal være én på et tidspunkt?

Vinduet for at overvåge de Rødryggede Tornskader er nu lukket, og jeg må indrømme, at jeg virkelig kommer til at savne de små charmerende fugle. Det har været en udpræget fornøjelse at rende rundt i tornskadernes land og arten er virkelig vokset på mig de sidste måneder. Jeg glæder mig allerede til, at jeg forhåbentligt skal ud og kigge efter de små banditter igen om 2 år.

Her til sidst vil jeg blot henvise til afsnittet ‘En Afrika-trækker er ikke bare en Afrika-trækker’ fra Fugleværnsfondens podcast ‘Fugl af glæde’, hvor forskeren Anders Tøttrup fortæller nogle super interessante ting om de Rødryggede Tornskaders trækstrategi. Det kan varmt anbefales og gør kun respekten for de fantastiske fugle endnu større.