I denne uge har jeg haft mulighed for at få nogle timers fuglekiggeri inden arbejde, og da vejret samtidig har været fornuftigt, har jeg været afsted mandag, tirsdag og onsdag.

Mandag d. 17. april parkerede jeg ved Kalløgrå kl. 5.45. Jeg startede ved rørskoven, hvor der sidste år var Blåhals, men da jeg kunne se på DOFbasen, at René (som fandt Blåhalsen sidste år) havde været på stedet dagen før og ledt efter den forgæves, var troen på det ikke så stor. Jeg kunne heller ikke høre nogen Blåhals, så tiden må vise, om den ikke kommer til Kalløgrå i år, eller om den bare er lidt senere på den.

Tidlig start ved Kalløgrå.

Derefter begav jeg mig mod tårnet, men vandrede lidt våd eng af først i håbet om at få nogle bekkasiner på vingerne. Det lykkedes med 7 Dobbeltbekkasiner, men desværre ingen Enkeltbekkasiner.

Dobbeltbekkasin. De gik hurtigt på vingerne denne dag.

Mine forældre stødte til kl. 7, og vi gik sammen op i tårnet. Der var fundet Sorthovedet Måge dagen før, så den ledte vi grundigt efter, men der gik noget tid, før jeg endelig fandt den, godt gemt bag noget vegetation. Dejligt gensyn med arten, som nu har været på lokaliteten tre år i træk. Sidste år forsvandt den dog hurtigt igen. Årsart #130. Og samtidig nyt kryds til min far 😊. Derudover fandt vi 3 Bjergænder i søen.

Udsigt fra tårnet ved Kalløgrå.

Jeg skulle hjemad kl. 7.45, så jeg gik lige ud til vigen og kiggede lidt vadefugle. Her fandt jeg årets første Hvidklirer (årsart #131), inden turen gik videre på arbejde.

Mine forældre skulle passe Lærke fra mandag til tirsdag, så Charlotte hentede mig efter arbejde, og vi tog sammen i Bøtøskoven, hvor vi nød en kop kaffe i solskinnet. Aftensmaden var blevet købt hos ‘Det lille grønne køkken’, og vi nød den i “sydtårnet”, imens vi så årets første Landsvaler og Gule Vipstjerter (årsart #132 og #133). Derudover kunne vi konstatere, at enkelte af gæssene var med gæslinger. Det var super hyggeligt at være afsted som i gamle dage, men jeg synes en lille smule af Bøtøs magi er forsvundet, når der ikke er noget tårn. Det tyder dog på, at det nye tårn muligvis bliver bygget i år, da den lokale erhvervsuddannelse har fået projektet. Jeg krydser fingre.

Tirsdag d. 18. april var jeg tidligt på færde igen. Denne morgen gik turen til Flintinge Å’s udløb, og jeg håbede endnu engang på at finde Blåhals eller Enkeltbekkasin. Jeg har svært ved at blive rigtig klog på lokaliteten. Der er sjældent særlig meget fugleliv at se. Jeg synes dog, den har potentiale, og jeg syntes også, at forholdene virkede lovende til Blåhals med vandløb, sump, rørskov og enkeltstående buske. Der var dog ingen Blåhals, men jeg prøver igen om et par uger, hvis tiden tillader det.

Derefter vandrede jeg en masse våd eng af, men der var bemærkelsesværdigt fugletomt. Kun lidt Rørspurve og Engpibere. Ikke engang Sanglærker eller Viber – og slet ikke nogen bekkasiner! Jeg lavede i stedet en spontantælling, og slog også lige et smut forbi moserne ved Toreby, inden arbejdet kaldte endnu engang.

Onsdag d. 19. april gik turen til Skejten, hvor jeg parkerede kl. 5.45. Jeg startede ved de store egetræer og bevægede mig mod engområdet og rørskoven i vest – endnu engang i håbet om Blåhals og Enkeltbekkasin. Som altid var Skejten garant for smukke motiver.

Jeg startede med at gå igennem krattet, og her følte jeg pludselig, at noget kiggede på mig. Jeg rejste hovedet og stirrede direkte på en Natugle, der sad helt åbenlyst på en gren i hovedhøjde kun 5 meter fra mig! Årsart #134. Den virkede ikke skræmt af mig, så jeg tog et par hurtige billeder af den, og lod den derefter være i fred.

Uskarpt billede på grund af lavt lys, men jeg syntes oplevelsen skulle deles!

I de store egetræer var der masser af dejlig fuglesang og jeg noterede bl.a. Korttået Træløber og Rødstjert (årsart #135).

Skejten i brand.

Jeg nåede til rørskoven, som dog var rimelig stille. Det kan godt være den ikke helt opfylder kriterierne til egnet Blåhals-habitat. Derefter vandrede jeg den våde eng af i håbet om bekkasiner, men jeg fik kun Rørspurve og Engpibere på vingerne.

Tilbage ved de store egetræer blev min opmærksomhed skærpet af nogle Gråkrager, der skældte ud, og jeg fandt kort efter en ugle, der kom flyvende med en mus i næbbet. Mit udsyn var forstyrret af diverse træer, og jeg fik derfor ikke set uglen særlig godt, og da den satte sig i et træ, blev jeg for febrilsk, og valgte at flytte mig for at se uglen. Det gjorde, at jeg mistede orienteringen om, hvor den egentlig havde sat sig, og jeg kunne slet ikke finde den igen! Dårligt birdet og en lærestreg til en anden gang. Jeg tror dog, at der var tale om en Natugle.

Jeg gik videre hen til den del af Skejten, der ligger nordvest for egetræerne og vandrede engen af her. Her virkede der til at være mere liv, og jeg fandt Skægmejse, Rødben og 3 Svaleklirer (årsart 136). Ved Svaleklirerne begyndte mit kamera dog pludselig at sige, at det var løbet tør for batteri! Irriterende fordi batteri-status havde stået på fuld! Jeg gik videre og kom efter lidt tid til en fugtig grøft. Her gik en Enkeltbekkasin pludselig lydløst på vingerne lige foran mine fødder, og jeg kunne nyde den smukke fugl, imens den fløj omkring 50 meter frem og gik ned igen. Fedt! Den ville jeg altså gerne have et godt billede af, så jeg tog en hurtig beslutning og vandrede tilbage til bilen, skiftede batteri, og småløb tilbage til stedet, hvor bekkasinen var gået op. Med kameraet fuldstændig klar begyndte jeg nu at gå fremad, og jeg nåede ikke langt ind i et område sparsomt bevokset med tagrør, før endnu en Enkeltbekkasin gik på vingerne! Det var helt sikkert ikke det sted, den første fugl var gået ned, og jeg knipsede løs af bekkasinen.

Endnu en Enkeltbekkasin ved Skejten!

To Enkeltbekkasiner på en tur! Det var for fedt! Området jeg trådte dem op kaldes Gammelholm Enge i DOFbasen, og det er første registrering af Enkeltbekkasin derfra 😊

Jeg gik videre frem og ved udkanten af tagrørene gik endnu en bekkasin op – højst sandsynligt den fugl, jeg oprindelig havde fået skræmt op. Endnu engang blev kameraet brugt flittigt, og jeg fik nogle dejlige billeder af den smukke fugl med karamlestriberne.

Enkeltbekkasin.

Det var et højdepunkt, der var værd at slutte på, så jeg begav mig derefter tilbage mod bilen med nye, gode minder fra herlige Skejten.

Området, hvor jeg fandt de to Enkeltbekkasiner.