Jeg tror, jeg er forelsket! I mandags (d. 27. juni) brugte jeg endnu en dag på Møn, og jeg må bare sige, at det er et helt fantastisk sted at gå rundt. Jeg skal mere til Møn i de kommende år.
Inden jeg går i dybden med den tur, vil jeg dog lige runde en kort aftentur, jeg havde efter Skt. Hans aften. Jeg havde fået blod på tanden efter min og Claus’ succesfulde engsnarre-tur, så jeg besluttede mig for at køre rundt til mine lokale steder efter solnedgang, og se om jeg kunne være heldig at høre engsnarre. Jeg var forbi Fladet, Kalløgrå og Majbølle Nor, men der var intet at høre udover lidt vadefugle. Det var dog en fantastisk smuk aften, som endnu engang understregede, at der er så meget mere til fuglekiggeriet end bare sjældne fugle.
Nårh, men d. 27. juni var jeg så heldig, at jeg fik lov til at bruge en hel arbejdsdag på Møn sammen med min kollega Jens, som hovedsageligt laver fugleovervågning i forbindelse med NOVANA-programmet. I mit nye job sidder jeg lidt i baggrunden af NOVANA-programmet og laver en koordinerende indsats i forhold til alt det data, der bliver indsamlet i forbindelse med naturovervågningen. I forbindelse med min oplæring har jeg fået lov til at komme med ud og se, hvordan data bliver indsamlet, og i mandags var det altså tid til at se, hvordan fugleovervågningen foregår. Jens er en super flink fyr og har over 400 arter på sin DK-liste, så jeg glædede mig som et lille barn til at komme afsted med ham. Vi mødtes på Farø kl. 6.00 og så gik turen ellers til Høje Møn, hvor vi skulle overvåge rødrygget tornskade og hvepsevåge.
Vi startede ved Busene, hvor vi gik på hver sin side af et læhegn hele vejen ud til klinten. Sommermorgenen var fantastisk med over 20 grader, ingen vind og masser af fuglesang. Med sine mange krat var det et virkeligt giftigt område, som jeg godt kunne tænke mig at besøge forår eller efterår. På et tidspunkt kom der en fugl flyvende, som jagede en gråkrage. Det lignede lidt en spætte, men alligevel ikke, og jeg nåede at tænke, at det måske var en vendehals, inden fuglen fløj hen i et mindre stykke skov nogle hundrede meter fremme. Spændende! Jeg bevægede mig lidt videre, og pludselig hørte jeg to strofer fra noget, jeg var ret så sikker på var pirol! Det kunne meget vel have været den fugl, jeg så kom flyvende. Jeg ville gerne lige have hørt den lidt mere, men da der blev meldt en syngende pirol ud i samme område dagen efter, er jeg næsten helt sikker på, at det var en pirol jeg hørte. En art jeg har haft ganske meget held med i år.
Vi registrerede to par rødryggede tornskader, men kunne udover fuglene også nyde blomsterfloret på de helt fantastiske overdrev i området.
Derefter kørte vi hen til et nyt område ikke så langt derfra. Det var samme område, hvor jeg ledte efter høgesanger for nogle uger siden. Her stod vi på en bakketop, og efter en times tid kom der endelig en hvepsevåge til syne. Den blev lidt efter fulgt op af endnu en fugl, som kom flyvende sydfra direkte mod os. Fuglen kom tættere og tættere på og endte til sidst med at kredse smukt over os, inden den fløj henover skoven, hvor den kredsede rundt sammen med den anden fugl. Det lignede, at der var tale om et hvepsevåge-par. En helt fantastisk oplevelse, og endelig fik jeg nogle gode billeder af en hvepsevåge til bloggen. Det har jeg manglet.
Efter nogle timer i området, hvor temperaturen bare steg og steg, tog vi videre til Høvblege. Her skulle der være chance for at se sommerfuglen sortplettet blåfugl, da lokaliteten faktisk er den sidste kendte lokalitet for arten i Danmark! Det var dog ikke tydeligt, at der var tale om en super sjælden sommerfugl, da det vrimlede med dem i sommervarmen! Jeg fik lidt billeder med telefonen og lærte en ny sommerfugl at kende.
Vi fik virkelig nydt den specielle flora og fauna på stedet, og det var rigtig inspirerende at gå rundt med Jens, som udover fuglene, også havde virkelig godt styr på både blomster og insekter.
Vi fik gået en flot og lang tur i de sydlandske omgivelser og temperaturer og fandt en del par af rødryggede tornskader. Det var enormt spændende hele tiden at spejde efter de små fascinerende tornskader, og det var en tilfredsstillelse, hver gang én af os pludselig fandt en fugl – ofte hannen – og så var det ellers om at se, om vi også kunne finde partneren.
Kl. 15 var vi færdige med dagens arbejde – en af de bedste arbejdsdage i mit liv. Det havde været virkelig hyggeligt og lærerigt, og jeg var ikke så lidt stolt, da Jens sagde, at han syntes, jeg havde gjort det rigtig godt, og havde været skarp til at finde fugle. Derefter gik turen hjem til Nykøbing og det mest tiltrængte kolde bad i mit liv!
Skriv et svar