I går (d. 8. maj) var det tid til at gå min årlige sommer-punkttællingsrute. Jeg startede med at lave punkttællinger i 2018, og det er en ret spændende og anderledes måde at kigge fugle på.
Ruten starter hjemme hos mig selv og ender i min lokale skov Hamborg Skov. Der er 16 punkter i alt, hvor jeg registrerer alle fugle, jeg ser og hører i fem minutter. Hamborg Skov har igennem årene leveret nogle fine fugle til mig: Stor tornskade, fiskeørn, skovsanger og isfugl, så der er også mulighed for nogle mere usædvanlige fugle.
Vækkeruret ringede derfor igen kl. 5, og jeg var i gang med tællingen omkring 5.30. Der var fint gang i fuglekoret, og i mellem to af punkterne så jeg en kernebider, som faktisk var den første i år. Årsart # 146. Jeg så også en rigtig fin skovpiber i et enkelt af mine punkter – en art jeg ikke så tit har fået registeret på mine punkttællinger.
Af lidt mere usædvanlige skovfugle fik jeg både registreret vibe, gravand og fire store skalleslugere. Sidstnævnte yngler i huller i træer (eller redekasser), så helt underligt var det nu ikke at finde dem i skoven, da Guldborgsund ligger meget tæt på.
Da jeg var færdig med tællingen, cyklede jeg lige forbi “ugletræet”, hvor man kan være heldig at se en natugle. Jeg har været forbi en enkelt gang før, hvor uglen ikke var hjemme. Jeg kunne derfor ikke huske præcis, hvor træet stod, men da jeg var ved at være i området, nåede jeg lige at tænke, at det da vist var her i nærheden et sted, og så fik jeg kigget op på et hul i et træ og stirrede en natugle direkte i øjnene. Den sad lige så fint og super godt camoufleret i det gamle egetræ. Jeg stod og nød den et kort øjeblik, og fik taget et par billeder af den, før jeg hurtigt forsvandt igen.
Imens jeg stod og nød uglen, kunne jeg høre den karakteristiske kurren fra en huldue, og derfor kom der endnu en årsart i bogen – årsart # 147.
Jeg cyklede derefter hjem efter endnu en veloverstået punkttælling.
Skriv et svar