Jeg er tilbage efter en veloverstået sommerferie og opsummerer i dette indlæg oplevelserne umiddelbart før, under og efter ferien.
I år gik sommerferien både til Østrig og Italien, hvor vi tilbragte en uge hvert sted med den camplet vi købte os sidste år. Der blev tid til at kigge en lille smule fugle, især i Italien, hvor vi brugte et par hede timer ved Po-deltaet. Her fik jeg nye lifers i form af Cistussanger, Hellig Ibis og Stor Flamingo, som der var omkring 100 stk. af. Flamingoerne var noget større, end jeg lige havde troet, og de så helt bizarre ud, når de fløj.
På den nærtliggende strand fik jeg set mine første Middelhavssølvmåger, og aftenbadeturen blev sluttet med magi, da en flok på omkring 80 flamingoer kom flyvende lydløst over os.
Foruden de nye arter blev vi forkælet med en del Biædere, en syngende Pirol, en ynglende Turteldue på vores campingplads, Dværgskarver, mængder af Silkehejrer, Kohejrer og en overraskelse i form af en Hærfugl, som efter et par dage på campingpladsen pludselig hoppede rundt og fouragerede tæt på vores plads. Jeg fik sneget mig tæt på den og havde den på få meters afstand. Jeg skulle lige til at tage de mest fantastiske billeder, da Maja kom spænende hen til mig og skræmte fuglen langt væk🤦 Vi så den ikke igen.
Jeg er også så småt kommet i gang igen efter hjemkomsten. Først og fremmest med et kort twitch til Majbølle Nor efter en stationær Rustand. Jeg fandt fuglen, så snart jeg løftede kikkerten til øjnene. Den lå og sov på mudderfladen iblandt en masse Grågæs. Det var min Lolland-art nr. 225, og den syvende nye af slagsen i år.
Et par dage efter blev en sensationel Mørkøjet Junco fundet ved Rønnebæk. Landets kun andet fundet. Fuglen blev fundet i en privat have, og jeg kunne forstå på Zello, Bird Alarm osv., at man stod og kiggede ind i folks haver, og at fuglen var svær at arbejde med. Samtidig virkede det til, at (nogle af) de lokale beboere ikke var så vilde med de mange ornitologer i området. Jeg brugte dagen på at gå og mærke efter, og jeg kom til den konklusion, at jeg simpelthen ikke kunne mønstre motivationen for at twitche fuglen. Der var intet ved situationen, der virkede tillokkende, og det var heller ikke en art, jeg havde et særligt forhold til eller som så særligt speciel ud. Jeg besluttede mig for, at jeg ikke ville køre på fuglen, selvom der ville være tale om både en ny DK-art og Storstrøm-art. Hjertet var simpelthen ikke med i det.
På sommerfuglefronten har det også virkelig været et godt år, hvor jeg har fået set mange nye og eftertragtede arter af både dagsommerfugle og natsommerfugle. Dagen inden vi tog på ferie, var vi alle fire forbi bioblitz i Bøtø, som min tætte kollega Anita Pedersen er ansvarlig for. Her fik jeg set min første Aftenpåfugleøje, Ligustersværmer og Lille Vinsværmer foruden mange andre fine natsommerfugle, der var gået i lysfælderne. Mine to mest ønskede almindelige arter nu, er nok voksne individer af Lindesværmer og Snerresværmer.
Herhjemme har det også været et godt år med lysfælden. Jeg er fortsat med at få nogle af de længe ventede matrikelarter, da jeg både har fået noteret Birkemåler og Natsvalehale. Jeg havde aldrig set nogle af arterne før. Et af de store mål nu er Brun Bjørnespinder samt nogle af de store aftensværmere, som jeg desværre ikke virker til at have nemt ved at lokke til på matriklen.
Dagsommerfuglene vil også være med, og jeg har bl.a. fået set min første Iris nogensinde, som tilfældigvis fløj rundt på parkeringspladsen ved vores lokale indkøbscenter samt fået Engrandøje som ny matrikelart.
Lysfælden derhjemme bliver stillet op, når vejrforholdene er til det og jeg kan se, at jeg har tiden til at tømme den om morgenen. Ungerne er ofte med, og det er ret hyggeligt at se deres begejstring for de mange fine dyr. Nedenfor følger et potpourri af billeder fra den seneste tids fældetømninger.
Skriv et svar