Stor Skrigeørn er ikke rigtig en fugl, jeg har haft mulighed for at se, men det ændrede sig torsdag d. 25. september.
Dygtige Frederik Josefsen, som arbejder i Saksfjed Vildmark havde dagen før set en fugl på lang afstand, som han var ret sikker på, var en Stor Skrigeørn.
Heldigvis lykkedes det ham at genfinde fuglen dagen efter, og derfor modtog jeg omkring kl. 10 en melding fra Bird Alarm om fuglen. Ihærdige Jan Svejgaard kunne ca. en halv time efter melde, at fuglen sås rastende, og så begyndte det jo at være rigtig spændende. Imens dette foregik, befandt jeg mig på Sjælland med min kollega Claus, hvor dagens arbejde bestod i at elfiske forskellige vandløb. Vi var begge rimelig opsatte på, at vi gerne ville se ørnen, og da vi var færdige med dagens sidste vandløb allerede omkring kl. 10.45 blev vi derfor enige om at køre tilbage mod syd og flexe ud, så vi kunne køre til Saksfjed og give fuglen et forsøg.
Det ville tage et par timer, før vi kunne være på stedet, så imens fik jeg lige kontaktet både Frederik og Jan for at høre om status på fuglen. Meldingerne var, at fuglen var genfundet rastende i et stykke skov, men da vi var ved at være på stedet, gav jeg lige Jan et kald mere, og han kunne fortælle, at den efter noget tid, var blevet mobbet af krager og var fløjet længere ind i skoven, så de derfor ikke længere havde den i syne.
Vi ankom omkring kl. 12.30, og kunne hilse på Frederik, Jan og én mere. Vi fik forklaret, hvor fuglen sidst var set, og hvor de mente, den var fløjet hen. Der var tale om et stykke skov, som lå ca. 500 meter fra obs-pladsen.
Vi havde ikke haft tid til at køre forbi mit hus og hente teleskop, så derfor havde vi kun et enkelt teleskop med, som Claus fik stillet op. Vi stod og snakkede lidt om, hvorvidt vi bare skulle stå og vente og håbe på, at fuglen gik på vingerne igen, eller om vi skulle prøve at bevæge os ad en grusvej tættere på skoven, så vi havde mulighed for at komme om bagved, og se om fuglen sad der. Imens vi stod og overvejede dette, kunne vi nyde, at området var fuld af fugle med blandt andet en del Røde Glenter og småfugle i luften. En kaldende fugl fra et buskads tæt ved os fik min opmærksomhed, da jeg syntes, det lød som en Rødtoppet Fuglekonge, og jeg nåede da også lige akkurat at se den fine, hvide øjenbrynsstribe, før fuglen smuttede videre.
Der gik heldigvis ikke så længe med overvejelser om, hvad vi skulle gøre, før Jan råbte fra en position ca. 50 meter væk. Han havde genfundet fuglen, rastende i et træ i kanten af skoven! Jeg greb vores teleskop og spænede hen imod ham, og fik med det samme lov til lige at se og fotografere fuglen i Jans teleskop. Tusind tak for det! Claus kom kort efter og kunne også nyde fuglen, og så kunne vi begge sænke skulderne med en ny DK-art på listen.
Det var min DK-art #286, DOF Storstrøm-art #257 og Lolland-art #218 😅
Fuglen sad med ryggen til, og her fremstod den mørkebrun med hvide perlerækker på vingerne. Næbbet var stort og gult. Efter 5 minutter kom et par twitchere mere til stedet, her iblandt min gode ven Jakob Futtrup, som lige fik lov til at se fuglen i vores teleskop. Det var godt, for inden han nåede at sætte sit eget teleskop op, gik fuglen pludselig på vingerne og begyndte at svæve over området mod syd. I starten havde jeg den i teleskopet, hvor jeg kunne betragte fuglen, som fløj med let nedadbøjede og svagt kuplede vinger. I flugten sås et tydeligt hvidt U på overgumpen. Efter lidt tid overlod jeg teleskopet til Claus, så han også kunne få fuglen at se, imens jeg i stedet betragtede fuglen i kikkerten. Vi havde selvfølgelig heller ikke haft tid til at hente mit kamera, hvilket jo er ærgerligt, når man står og kigger på en lækker, ny DK-art, men sådan er gamet nogen gange.
Fuglen fortsatte sin kurs mod syd og ca. 10 minutter efter kom meldingen på Zello om, at fuglen nu var trukket over havet mod Tyskland. Det var på et hængende hår, at vi nåede det!
Så vidt jeg har kunne finde frem til, var det den 17. observation af Stor Skrigeørn på Lolland-Falster, imens der har været omkring 100 i Danmark.
Skriv et svar