For første gang i lang tid er indlæggets billede ikke af en fugl på en gren 😜Sommeren er gået, og det blev til lidt gode fugle. Desværre fik jeg ikke gode billeder af dem, hvilket indlægget vil bære præg af.
I foråret fik jeg nys om en lokalitet med ynglende Slørugler på Falster. Jeg har set arten én gang før, på en tur til Vejlerne i 2020, og det ville være dejligt med et gensyn samtidig med, at det ville være en rimelig god Falster-art, da den er yderst sjælden i det østlige Danmark. Jeg havde et par skumringsture til lokaliteten efterfølgende – desværre uden held. I juli-måned dukkede der så pludselig en nyhed op i lokalavisen om et andet Slørugle-par fundet i et vandtårn i Stubbekøbing, som stod til at skulle rives ned. Den planlagte nedrivning blev stoppet, og mange ornitologer fik oplevet uglerne. Jeg var afsted med mine forældre d. 25. juli. Vi ankom omkring kl. 21 på en smuk sommeraften. Imens vi ventede kunne vi hygge os med en Vagtel, som sang sin hyggelige sang fra en roemark ganske tæt på os. Det var ny DK-art for begge mine forældre.
Da det sidste lys var ved at være væk omkring kl. 22.15 fløj der endelig en Slørugle ud fra vandtårnet. Jeg kunne følge den med kikkerten i det svage lys, hvor den fløj ud over marken og forsvandt i mørket. Kort efter fulgte endnu én trop, og kort efter denne kom en tredje ugle, som valgte en lidt anden rute, og derfor fløj lige over hovederne på os. Fedt! Det var min Falster-art #223.
Da begge mine oplevelser med Slørugler har været i svagt skumringslys, prøvede jeg ugen efter at tage en tidlig morgentur i håbet om, at jeg måske kunne se en ugle i bedre lys. Jeg ankom kl. 4.50, men måtte konstatere, at det allerede var forbavsende lyst, og jeg så ikke noget i de tre kvarter, jeg var på stedet.
I juli kom der en nyhed på Netfugl om, at IOC (International Ornithological Congress), havde besluttet, at de 3 arter Lille Gråsisken, Stor Gråsisken og Hvidsisken skal slås sammen til én art kaldet Gråsisken. Det sker jævnligt at IOC (som de danske krydslister retter sig efter) foretager såkaldte splits (hvor én art bliver til flere arter) eller lumps (det omvendte). Dette såkaldte lump medførte, at jeg mistede en DK-art, da jeg indtil da havde set både Lille Gråsisken og Stor Gråsisken i Danmark. Det har jeg ikke prøvet før, men min DK-liste kom derfor tilbage på 279 arter (selvom det endnu ikke er slået igennem på Netfugls krydslister).
Sidste år gik jeg i gang med at prøve at opstøve en Tredækker på Lolland-Falster. Jeg ville gerne bygge videre på erfaringerne i år, og jeg havde derfor sat en dag af til Tredækker-tramp d. 20. august. Jeg havde udset mig nogle nye lokaliteter, men jeg ville også gerne forbi Gammelholm Enge, som virkede lovende sidste år. Jeg startede på det sydlige Lolland, hvor jeg havde udset mig nogle lokaliteter, der skulle tjekkes ud. Den mest lovende af disse var Hyldtofte Fæland, som ejes af Femern Bælt, og som er lagt ud til natur med høslæt i forbindelse med Femern-projektet. Lokaliteten virkede dog for tør i år, men jeg tror godt, den kunne være spændende at besøge i en vådere sommer.
Jeg kom også forbi Gammelholm Enge, men til min store overraskelse var den tørrere end på samme tidspunkt sidste år, og det lykkedes mig kun at trampe 2 Dobbeltbekkasiner op.
Jeg kørte videre til Gedser, hvor jeg havde nogle nye lokaliteter, jeg skulle tjekke ud, men ingen af dem så lovende ud. Jeg endte derfor med aldrig rigtig at føle, at jeg var på et sted med de rette forhold til Tredækkere og det lader til, at den største udfordring bliver overhovedet at finde egnede lokaliteter. Jeg sluttede dagen med at køre til Odden, hvor der i den forgangne uge flere gange var set (og ringmærket) en Nøddekrige. Jeg har kun set arten en enkelt gang før, så det ville være sjovt at se den igen. Jeg gik en tur ved fuglestationen, og lige da jeg kom ud mod markerne ved Birkemose, kom en fugl flyvende mod mig. Jeg tænkte straks, at det godt kunne være en Nøddekrige og fik derfor hurtigt kikkerten på den, hvor jeg i et kort øjeblik kunne konstatere, at jeg havde ret, før den forsvandt ind i træerne. Jeg brugte lidt mere tid i området, men kunne desværre ikke genfinde fuglen.
I forhold til Tredækkerne gjorde jeg mig nogle interessante observationer, da jeg var på sommerferie i Nordjylland i den sidste uge i august. Nordjyderne har mange observationer af Tredækkere, og det var enormt interessant at se de græsmarker, som de finder fuglene på. Der er virkelig mange græsmarker med 10-30 cm langt græs og en smule vand i traktorsporene. Sådan nogle marker har jeg slet ikke set på Lolland-Falster. Jeg har efterfølgende haft en snak med en kollega, som selv er fra en landmandsfamilie, og hun fortæller, at der for det første ikke er så mange af den type marker på LF, da vi ikke har så mange kvæghold, og at nedbørsmængderne her er langt mindre sammenlignet med Nordjylland. Jeg tror derfor, at mit Tredækker-projekt støder på lidt af en mur på grund af manglende egnede lokaliteter. Jeg vil dog fortsætte med at være på udkig efter lokaliteter, der har de rette forhold i august/september, hvor fuglene trækker igennem Danmark. Indtil da, er Gammelholm Enge mit eneste bud på en nogenlunde interessant lokalitet. Alternativt skal jeg køre en god time mod nord og prøve engene omkring Ringsted å og Susåen, hvor der ses Tredækker engang imellem.
Turen til Nordjylland bød ikke på meget tid til at kigge på fugle, men jeg havde dog kikkerten med hist og her, og det gav pote, da vi skulle spise frokost på en fiskerestaurant ved Thorupstrand. Vi sad udenfor med havudsigt, og her lykkedes det mig at finde en spændende alkefugl, som jeg mistænkte for at være en Lomvie. Det ville være en ny DK-art, men jeg havde kun kikkert med, og måtte derfor tage lidt billeder og video med mobilen igennem kikkerten for lige at kunne være helt sikker på, at jeg havde ret. Dokumentationen blev sendt til lidt forskellige fuglevenner, og de var alle sammen enige om, at der var tale om en Lomvie. Dermed kunne jeg lukke det største hul på min DK-liste og endnu engang notere mig DK-art #280.
Lomvie var årets 8. nye DK-art for mig, og jeg er derfor allerede et godt stykke over det forsigtige årsmål på 5 nye DK-arter (også selvom jeg også har fået fratrukket en art). Ved årets start havde jeg som mål, at jeg gerne ville se Hærfugl, Vendehals, Gulirisk, Lomvie og Hvidbrynet Løvsanger. De første 4 er i hus, og oktober er måneden hvor “brynet” skal noteres. Jeg håber, at det lykkes. Udover at være obs på udmeldinger om lokale fugle kunne jeg godt drømme om at få tid til selv at kratluske ved enten Gedser eller Stevns. Vi må se om det bliver realistisk.
Ellers er mine forventninger til resten af året forholdsvis lave. Jeg tror ikke, der bliver så meget tid til at birde, og det bliver nok noget med bare at komme ud, så snart muligheden byder sig. Sidste år fik jeg 5 nye DK-arter fra midten af september til starten af november. I år vil jeg være tilfreds, hvis jeg kan nappe en enkelt mere. Der er heldigvis nogle dygtige og aktive birdere ved Gedser, der ofte finder gode fugle man kan rykke på.
Skriv et svar