Navn på DOFbasen: Bøtø Nor ved Nørresø (reservatet ved tårnene)
Kort beskrivelse
En super lokalitet til mange forskellige fugle – også sjældenhederne. Består af både afgræsset eng, lavvandede søer og rørskov. På lokaliteten er der et fugletårn i den sydlige del (pt. under restaurering) og et fugleskjul i den nordlige del.
Hvilke fugle kan jeg se?
Især vadefugle, rørskovsfugle, ænder og rovfugle. Sølvhejre ses desuden typisk. Find mine ture til Bøtø Nor her.
Sæson
Alle tider af året – dog ikke ved hård frost.
Hvor parkerer jeg?
For at komme til det sydlige tårn parkerer du i bunden af Tidselvej. For at komme til det nordlige fugleskjul parkerer du i bunden af Trevlekronevej.
Tilgang
Jeg starter stort set altid i det sydlige tårn, da jeg synes det byder på langt flere fugle end området ved det nordlige skjul. Teleskop er et must have for at få det bedste ud af stedet. Fra tårnet kan du overskue et stort område. Der ses ofte Havørn over skoven mod syd. Det kan anbefales at gå turen langs grusstien fra tårnet til skjulet. Her kan der være fint med småfugle i krattet, som ligger mellem grusvejen og fuglereservatet samt de buske og træer, der er i sommerhusenes haver. Her har jeg flere gange fundet Rødtoppet Fuglekonge.
Bemærkninger
Fugletårnet er pt. (2022) under restaurering og der er derfor ikke noget egentligt tårn, hvilket er lidt ærgerligt.
Læs mere