Luft

Efter nogle uger med meget drift på hjemmefronten trængte jeg virkelig til lige at komme ud og få luftet hjernen igennem i sidste uge, og det var der heldigvis mulighed for.

Torsdag d. 7. november arbejdede jeg hjemme, og det gjorde, at jeg kunne komme afsted lige så snart computeren var slukket. Vejret havde hele ugen været gråt og stille, og selvom det af medierne kaldes nul-vejr synes jeg egentlig, det er meget hyggeligt at være ude i. Jeg havde besluttet mig for at tage en tur til Skejten. Både fordi lokaliteten ligger tæt på, men også fordi jeg bare trængte til at komme ud et sted, hvor der var dejligt at være, og hvor jeg kunne forsvinde væk i naturen for en kort stund. Sjældne fugle var ikke dagsordenen på denne tur, men jeg håbede dog på enten Stor Tornskade eller Enkeltbekkasin, som stedet tidligere har været leveringsdygtig i.

Jeg startede omkring kl. 15 på den del, der kaldes Gammelholm Enge, og kunne tilfreds konstatere, at engen var fint sjappet uden dog at kunne kaldes oversvømmet. Umiddelbart fine forhold til bekkasiner.

Jeg trak den friske luft helt ned i lungerne og glædede mig over, at det var lykkedes at finde tid til en kort tur. Batterierne var allerede i gang med at oplade.

Jeg gik stille henad engen og sugede indtrykkene til mig, da en stor, hvid fugl pludselig lettede fra rørskoven et stykke borte. En fin Sølvhejre fløj over himlen; En art, der de seneste år ofte er begyndt at vise sig på Skejten i vintermånederne. Fuglen landede på engen igen, og blev kort efter fulgt af endnu en Sølvhejre. Dejligt syn.

Lidt længere henne stod en flok på ca. 80 Bramgæs, som lige blev tjekket igennem i håbet om en Rødhalset Gås. Den var der ikke i dag, men jeg drømmer om den dag det lykkes at finde en Rødhalset Gås på Skejten. Det bliver stort!

Det var skønt bare at gå og tage imod, hvad området havde at byde på, og jeg gik og tænkte på, at man som birder skal huske at få sig sådan nogle ture som denne, hvor det ikke handler om at se en (måske specifik) sjælden fugl, men derimod bare handler om at være ude og bruge sine sanser. Det er essensen af birding.

Kort efter blev jeg forkælet af synet af to fine Blå Kærhøge – begge i brun dragt – som fløj over området i jagten på føde.

En Havørn fik sat en masse gæs på vingerne samt en Huldue, som kom panisk flyvende lige over mig. Jeg nåede ned til vandet og de gamle egetræer, og måtte konstatere, at alle årstider klæder Skejten. Der er simpelthen bare altid så pokkers smukt.

Området mellem egetræerne og den store rørskov indeholder en del småbuske og -træer samt læhegn, og det er her jeg ofte har fundet Stor Tornskade i vintermånederne. Jeg scannede derfor de oplagte steder grundigt, men i dag lykkedes det desværre ikke at finde den vagtsomme slagter.

Det sparsomme lys var så småt ved at aftage, og jeg begav mig tilbage mod bilen efter en skøn tur, hvor hovedet fik luft og batterierne blev ladet op. Det er derfor jeg birder.